Kategori: Ikke kategoriseret

Fatboy

Ligger på en udslidt fatboy. Jeg hører Bruce. Darkness on the edge of town. Det er rart.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Tanker

Er vores samfund ved at falde fra hinanden? Måske endda gå op i limningen? Jeg ved det ikke, men jeg støtter lærerne. Jeg støtter de små. Men se små kan jo også være små virksomheder. Dem skal man også passe på. USA er tæt på at ende som Karl Marx sagde. Kan en revolution være på vej? Befolkningen er i hvert fald bevæbnet. Banderne er klar til kamp. Vi så forsmag på set i LA for 20 år siden. Det kan ske igen. Det vil ske igen, hvis ikke de bliver mere europæiske. Nok godt for dem, at de har Obama.

I DK er vi alle liberale kapitalister. Vi er vilde med vækst, vækst og atter vækst. Det er menneskets natur, men vi er allerede gået for langt. Hvorfor er der ingen, der ser det? Jeg ved det ikke. Jeg sidder jo også bare i en sofa og hører David Bowie. Og læser bøger om cykelsport. Det er ikke det store bidrag.

Nå men the stars are out tonight. Tid til fordybelse. Til til forstemmelse. Tid til kærlighed i en primitiv verden.

På togt

Jeg sidder i solen. Jeg sidder ved en pool, der er kold. Jeg drikker kaffe. Jeg hører David Bowie. Min datter har malet sig med tusch. Det er varmt. Jeg har været på 6 timers cykeltur i dag. Det var fedt. Det var hårdt. Det var forbandet flot.

Nu sidder jeg så bare her. I solen. Med solbriller og høretelefoner og en lidt for beskidt kasket. Ungerne leger, men jeg hører dem ikke. David Bowie I ved.

Om lidt kommer et par damer hjem fra supermarked. De har nok mad med. Det spiser vi senere.

I Danmark er det koldt. Det er også OK.

Det går op og ned

I bilen i byen er jeg uden overskud og skælder ud. For fanden og for satan og bla bla bla. Men når jeg sidder på en cykel på vej op over et fucking bjerg, så emmer jeg af overskud og blink i øjet. Det er skørt. Der er et lille bjerg lige hvor vi bor. 3,1 km op på den ene side og 3,6 km ned på den anden. Det klarer man lige inden aftensmaden. Det er så fint. Og vejret er som det skal være.

I morgen tager Liza og jeg på et længere togt mod Mallorcas værste bjerg. Turen bliver på 91 km op og ned. Rygsækken bliver fyldt med godter og så er det bare af sted.

Halleluja

Så er vi på Mallorca. Vi vælter rundt i grisefester og charterturister. Eller det vil sige, at det gør vi nu ikke. Vi bor i et fint sommerhus lige ved bjergene. Og i dag skal der lejes cykler. Og vi vil ikke være de eneste. Jeg har da aldrig set så mange cykelfolk, som hernede. Der er motionscyklister over det hele. Det er helt skørt. Det er nærmest en epidemi. Og vejret er super. Alt er godt.

Ferie

Så er det sgu ferietid i den lille familie. I morgen drager vi mod Mallorca og noget varmere vejr. Det bliver en tur med hygge, cykling, hygge og cykling. Jeg glæder mig. Jeg vil anstrenge mig for at være glad. Jeg er nemlig tit sur. Det vil jeg ikke være. Jeg er som altid også fyldt med angst for det fremmede, men det må jeg arbejde væk. Og så bare glæde mig til hygge med dejlig familie og dejlige cykelture. Jeg vil tage mit kamera med og tage gode billeder. Jeg kan godt lide at tage billeder.

Bob, Bowie, Bruce og de andre

Bob Dylan, David Bowie, Bruce Springsteen, Tom Waits, Nick Cave og Neil Young. De er alle gamle mænd med fortiden bag sig. De udgiver dog stadig musik. Jeg har købt nyeste udspil fra Bob, Bowie og Bruce. Og selvom pladerne ikke kommer på højde med de herrers bedste, så er det godt nok vildt hvor højt et niveau de stadig holder. Lige nu kører Bowie på anlægget og jeg synes sgu den er fed. Og så bliver jeg glad. For der er håb endnu. Jeg er kun 39. Jeg kan stadig nå at blive til noget. Smiley smiley.