Henrik Christensen

gammel og bitter? Det tror jeg nu ikke, men jeg synes ærlig talt, at der er en del, der stinker i det her samfund. Søren sagde i weekenden, at han mente, at de eneste to partier i DK man kunne respektere for tiden var Enhedslisten og det radikale venstre. Begge partier står fast på deres holdninger og undgår populismen så godt som muligt. Jeg er 100% enig med Søren. Søren er en af de klogeste, jeg kender. Selv er jeg heller ikke helt dum. Og jeg kan faktisk finde en del veluddannede mennesker, der er enige med ovenstående udtalelse. Og det er fint. Problemet er bare, at både det radikale og enhedslisten ligger og vipper på grænsen til at blive valgt ind til næste folketingsvalg. Og vores regering, der har fucket fuldstændigt op, kan med lidt held fortsætte efter et valg. Omkring 94% af de danske vælgere vil ikke stemme på liste Ø eller B. Det er jo vanvid. 14% eller ca. hver syvende dansker vil stemme på Dansk Folkeparti. Et parti, der både er racistisk og bruger samme populistiske virkemidler som nazisterne gjorde i 30’ernes Tyskland. Det er jo en skandale, at de er så magtfuldt et støtteparti. Hvorfor i alverden bider VK og S ikke balladen i sig og så danner regering sammen? Jeg fatter det ikke. De er jo stort set enige om alt alligevel. Men vi vil altså hellere basere vores samfund på Krarup og Langballe end på Vestager og Jelved. Det er bare super. Super duper.

Hvad er Linkedin for en størrelse. Man logger ind på en side, hvor der er navne på en masse man kender eller måske kender. Og så er man på Linkedin. Men hvad kan man på Linkedin? Kan man noget? Eller er det bare facebook uden gøgl. Altså kun med venner og fine titler? For satan, hvor har folk i øvrigt fine titler på Linkedin. Jeg var ikke klar over, at jeg kendte så mange direktørere, virksomhedsejere og jeg skal give dig skal jeg. Selv er jeg jo ikke så meget. Altså jeg er jo mig. Men det skaffer mig ikke en karriere, og der har vi sgu balladen. For jeg tror, at Linkedin er et vigtigt karriereværktøj, og at jeg ikke fatter det, understreger jo bare alt. Jeg kan ikke tage hverken Linkedin eller mig selv seriøst, men hvis nogen ved, hvordan man gør nogen af delene, må de gerne svare. Eller give mig et nyt kamera. Det må I selv om.

Jeg havde tænkt mig at skrive lidt om, hvor latterligt det er, at den engelske premiereminister synes John Terry skal fratages sit anførerbind for at have hygget sig lidt ved siden af. Jeg ville også have skrevet lidt om, hvor sindssygt dårligt de danske medier er til at være kritiske over for vores nuværende “regering”, men jeg orker det ikke. Jeg gider ikke puritanere og Pias dumme venner i dag. Jeg gider det bare ikke. Men jeg vender tilbage, for I vinder ikke uden kamp.

Det kan godt nok være svært at tage sig sammen, når man kun arbejder hjemmefra. Jeg tog det her job, fordi det var noget med at komme ud og lave film og snakke med unge mennesker. Og det er det også. Det er fedt. Men når der er mellempauser, så kommer man ofte til bare at sidde og have dårlig samvittighed og undre sig over, hvad man lige burde lave. Det ville være lige så godt at løbe en tur, hvis ikke bedre, men det er jo umuligt med de fortove vi holder os heromkring for tiden. Så nu har jeg klippet et lille indslag næsten færdigt, sendt et par mails og snakket lidt i telefon. Det er ikke meget, men man kan ikke forlange mere, når man bare sidder herhjemme. Så det er fint nok. Jeg har også lige lidt bøvl med nogle plakater og Roskilde Festival, men mon ikke det ordner sig.

Mit kamera er gået i stykker. Det er sådan noget, der sker for unge, smukke mennesker for tiden, hvilket Ricki og Tue kan skrive under på. Nu skal jeg bare finde mig et nyt. Det skal være lille. Det skal være godt. Det skal være billigt. Det bliver nok en eller anden form for Canon Ixus. Så er det bare liiiiiiiiige at finde ud af, hvilket.

Rygterne gik ellers på, at der ville være et indslag om min cykelhistorie i Station2 her til aften. Det var der ikke, så jeg har vist lige spildt en god time af en fin mandagsaften på at se en masse om kriminelle i Danmark. Skidt pyt. For det er weekenden, der tæller.

Det var Søren og mig, der fredag aften tog i sommerhus ved Ajstrup. Med havde vi en masse øl, en masse god mad, lidt rødvin, en computer med internetforbindelse og en masse rockmusik. Fredag snakkede vi og drak os fulde. Maden var fra Føtex og skulle bare varmes i ovnen. Vi ville bare snakke og drikke og høre musik. Lørdag havde vi tømmermænd. Så kom Søren HC og Jacob Yde. Så drak vi øl og hørte rockmusik igen. Så lavede vi mad. Vi lavede fandens god mad. Vi lavede mad med hjertet og med smør. Det var oksemørbrad med hjemmelavede fritter og hjemmelavet bernaisesovs. Det var godt. Det var rigtig godt. Vi quizzede også. Jeg vandt vist begge quizzer. Nok mest fordi mit kaldeord var Qatar.

Jeg er så glad for denne weekend. Desværre er der ingen billeder, da mit kamera gik i stykker dernede. Men skidt med det. Det var fantastisk.

Min adidassko
Mine tigre og blå papegøjer
mit dit og mit dat
Mit pip og mit pjat

Ingenting virker alligevel efter den hensigt, som vi ønsker det skal
Og så hopper vi bare rundt
efter dig og mig
og mig og dig
og ingen fucking ting
og ingen fucking ting
mens toget kører
fut fut
og ungerne skriger
prut prut
og skider på byens lortede pladser
og Ingenting
Og ingenting
Men giv mig et lille kys og gå denne her vej
og så skal jeg sgu vise dig
at det du tror er dit på ingen måde ikke er mit og på ingen måde er andet end
dårlig musik fra morgen til aften
solgt af kedelige radioværter
og pølsesnak snak snak fucking snak
Mens papegøjerne ringer ind og snakker om sig selv, som de bekendt ikke kan, da de jo er papegøjer og derfor er ekkoer af menneskesludder, der siger sig selv.

Kærligheden har kraftedderpedervæltemig trange kår
WORD.

Så er der støvsuget, tømt opvaskemaskine, fyldt opvaskemaskine, gjort rent på badeværelse, savet brænde og vasket gulv. Så er vi sgu i gang igen. Arbejde siger du. Ja det må vi så nappe i aften. Jeg har også hentet mad til Helmuth hos dyrehandleren.

Jeg er gået helt i stå. Det er en stor dyne, der er trukket henover mit lille ubetydelige hoved. Jeg er træt. Jeg er møg træt. I går sov jeg to timer til middag. I dag har jeg sovet tre. Hvor filan blev energien af? Er det sygdom i kroppen eller bare kulden? Jeg fatter det virkelig ikke. OK jeg drak en del øl i weekenden, men alligevel.

For at komme lidt i gang har jeg bestilt The Office på DVD. Så kan jeg altid se lidt sjovt i TV, hvis jeg er ved at gå død. Så skal jeg også spille fodbold i morgen, og på fredag drager jeg til Ajstrup på mandeweekend. Det bliver noget med øl, musik og vel også nogle store bøffer og bearnaisesovs. Det glæder jeg mig enormt meget til. Det er jo med Sønne. Det er så latterligt lang tid siden vi har set hinanden. Og med latterligt mener jeg….latterligt. Jeg har tænkt mig både at tage en masse billeder og optage noget film, så weekenden aldrig bliver glemt.

Nu vil jeg gå i bad, da klokken jo er 13.30, hvilket åbenbart er badtid for en kunstner som mig.

Min far var stor fan af Niels Hausgaard. Det er jeg også, og denne sang er da herlig aktuel for tiden. Har vist smidt den her en gang, men nu er den her altså igen.