Henrik Christensen

Nu skal ungerne igen i institution. Lene skal på gymnasiet, og jeg skal cykle rundt og lave små film med søde unge mennesker. Efter tre uger i en vanvittig familieidyl, skal vi nu tilbage og være gavnlige. Jeg gider ikke. De sidste tre uger har været FANTASTISKE. Jeg har fået helt enormt ud af at være sammen med mine børn i 24 timer i døgnet i tre uger i træk. Vi afsluttede med at se Ice Age her til aften. Dejligt, og Nana var meget rørt. Jeg har sgu et godt liv og i de sidste tre uger har jeg nydt det helt enormt. Jeg har været familieHenrik. Jeg har lukket stort set alt andet ude end min familie, og det har været wonderful. Jeg ved godt, at idyl ikke sælger, men heldigvis skal jeg ikke sælge noget her i livet. Jeg køber i stedet.

Eller sagt på en anden måde. Ferien kogt ned til 154 sekunder. Det er vist, hvad andre kan klare, så må familien få en lidt længere version.

Og på gensyn i 2010. Det bliver sjovt.

Så er vi hjemme igen. Nana sover middagslur. Jeg ser genudsendelsen af Aston Villa – Liverpool. Aske spiller computer og nu kommer Lene hjem fra venindebrunch. Så skal vi nok ud og handle, da det jo er begrænset, hvor meget mælk, man sådan har stående og vente på een, mens man er på ferie i to uger. Mælk er vigtigt. Faderen bruger det i kaffen. Ungerne på havregrøden. Mælk er vigtigt.

Det er sidste dag. Vi har lige været ude og gå en af vores daglige ture, der altid ender med, at jeg skal bære en af ungerne på skuldrene. Det er fint. Man bliver lidt træt, men det er fint. Vi er fanget af feriens fornemme ensformethed. Morgenmad, tur til stranden, tilbage til hotellet, til poolen, gå tur, til poolen, gå tur, på restaurant, putte unger, spille yatzy godnat. Det er en vidunderlig gentagelse. I morgen er den slut og erstattes af hverdagens gentagelse. Livet er en lang gentagelse, og mens jeg skriver dette, får jeg lyst til at læse Hærværk af Tom Kristensen. Jeg får det ikke gjort, men lysten er der.

Feriens sidste billede, bliver med højtiden i baggrunden og aben i forgrunden. Glæder mig til at se alle igen efter en forhåbentligt veloverstået flyvetur i morgen.

Jeg sidder lige i lobbyen igen. På værelset prøver Lene at få Aske til at sove i stuen, så der er lidt for mørkt og kedeligt at være. Et par meter fra mig sidder nogle svenskere med deres computer og snakker. Den ene sidder i rullestol, den anden er en teenager og så er moderen til drengen der også. Måske er hun mor til dem begge. Jeg forstår ikke meget af, hvad de siger. De tilhører ikke min verden, men hvad er deres historie. Jeg får lyst til at se underlige svenske, finske og spanske film, når jeg oplever de lidt sære folk hernede. Får lyst til at se historier med dem. Jeg kunne jo starte med at gense Selskabsrejsen. Og så måske fortsætte med lidt Kaurismäki, for så at slutte af med lidt Almodovar. Jeg er ret vild med små film. Små film med små mennesker og deres små historier.

Nu skal vi snart tilbage til den danske vinter. Det skal nok blive godt. Det har været super fedt hernede, ikke forstået sådan, at der har været 200 grader i skyggen og øl til 2 kroner. Nej, det har været så fedt at være sammen med ungerne hele tiden. Ikke at vi bare har grinet, som havde vi sniffet lattergas i timevis, nej bare dejligt. Sådan at lege, at gå, at kramme, at bære, at svømme, at være træt, at skælde ud, at spise og bare være sammen. Det er så fucking nice, og det eneste, der holder her i denne lille dumme verden.

Det har været varmt i dag. Jeg er blevet rød i knoppen, og Liverpool har vundet en fodboldskamp. Så har man da set og hørt det med. Vi har ikke lavet stort andet end dase og bade i dag. Det har været fint. Jeg er blevet lidt tyk igen hernede. På trods af fem løbeture har aftenmåltiderne gjort deres til at fede mig op til den kommende kolde vinter i Danmark. Dejligt.

Der er ikke så meget mere at sige. Vi vender snuden hjem på tirsdag, og så får den gas i gode gamle Danmark.

Der er blevet købt kabel og derfor kan der også vises et par feriebilleder på bloggen i dag. Det er af vores børn, der er kønnere og sødere end os. Vi bader og hygger og har det godt. Her til aften var jeg på den italienske og hente pizzaer med hjem. Jeg ventede på pizzaerne med en kop kaffe og New York Trilogien. Det var fint.

Og hvad er det så lige med mennesker, der fylder lommerne ved en morgenmadsbuffet. Hvorfor skal en buffet udnyttes så pinligt, at man putter rugbrød i lommerne og negler så mange dårlige kager, man kan komme af sted med, uden at virke alt for pinlig. Satans jyder med overskæg.

I ønskes alle en dejlig og glædelig jul. Håber alle får, det I har ønsket jer. Ellers må I jo bytte det til noget lækkert.