Henrik Christensen

Lod mit miniusbkabeltingstik blive hjemme i DK, men det betyder bare, at jeg ikke kan overføre film og billeder til computeren hernede. Har været i to butikker, men de kunne ikke hjælpe mig. Skidt med det. Det er lummert. Meget lummert. Jeg sveder. I går var vi på Teide, som er Spaniens højeste bjerg og i dag skulle vi have været i en dyrepark på vej op ad bjerget, men der var en sigtbarhed på ca. 7 meter, og når man ikke kan se dyrene, er det ikke så fedt at være i en dyrepark.

Vi har dog været i vandet i dag. Og spist indisk. Og drukket cola. Og et par øl.

I morgen er det juleaften. Jeg tror, jeg vil løbe mig en tur.

Det er ved at være jul. Det mærker man ikke meget til hernede. Udover de mange julemænd og juletræer og lys, der er over det hele. OK, så mærker man faktisk meget til det, men det er nu ikke som i Danmark, hvilket er dejligt. Intet Magasin eller Rosengårdscenter. Intet decideret julestress. Hernede når man det nok.

I går var internettet nede. Jeg sad ellers i lobbyen klar til at update, mens Aske faldt i søvn i armene på hans skønne mor. Men så kunne man slet ikke komme på. En svensk familie spurgte mig, om jeg kunne komme på internettet, næsten inden jeg var kommet ind i lobbyen. Jeg tjekkede og svarede pænt nej. De virkede lidt forvirrede, så jeg tog sagen i egen hånd og gik op til den meget spanske receptionist og spurgte “Is there no internet tonight”? Det spørgsmål var han ikke helt klar på. Han lagde ud med at sige, at det på ingen måder var hans skyld, og at det sikkert var teleselskabet eller vejret. Han kunne bare have sagt “Sorry but no”. Men næh nej. Typisk spansk? Tror jeg næppe, men en anelse underligt, for jeg ville jo bare høre, om det var min computer, den var gal med, eller måske både min og svenskens? Nå skidt pyt. I dag bedyrede han så stolt, at internettet var tilbage, og at det sikkert var vejrets eller teleselskabets skyld. Så fik vi også det på det rene.

Vi spiser for det meste på en lille italiensk restaurant hernede. Jeg er helt vild med den. Ikke fordi det er verdens bedste, men fordi den er sådan lidt fantastisk på sin egen lille hyggelige måde. I forgårs serverede de vin i vandglassene og her til aften fik vi ekstra store vinglas. De er helt vilde med Nana, og da hun hertil aften brød ud i gråd over faderens uduelighed, kom den kvindelige tjener ilende til med en stor beholder fyldt med slikkepinde. Så var alle glade og hverken Aske eller Nana ville nu have deres is. Den spiste faderen. Når jeg en dag bliver en sur gammel digter eller bare sur og gammel, vil jeg sidde på restauranter som denne og spise regulær fin mad og drikke husets rødvin. Ikke noget fancy, men afslappende og i god stemning. Ingen vil kommentere mit plettede tøj, men bare hilse pænt, når jeg kommer og smile pænt, når jeg beder om regningen. Og jeg vil spise en masse pasta med tomat og hvidløg. Mine pizzaer skal være simple, og som oftest vil jeg vælge en margerita, da ost og tomat i sig selv er en herlig blanding. I ny og næ vil jeg spise en bøf, men som regel vil den stå på pasta og pizza. Simpel pasta og simpel pizza. Og så husets rødvin. Lidt kold og til tider perlende.

Jeg kom til at acceptere en eller anden latterlig applikation på facebook. Det gør jeg ellers aldrig, men nu kom jeg til det, og vups, så havde 100 af mine venner fået en besked om en eller anden latterlig hjemmeside, som sikkert er fyldt med virus fra ende til anden. Og det bare fordi man lige var i en anden verden. Jeg var lidt i New York sammen med Daniel Quinn aka Paul Auster aka Henry Dark aka Peter Stillman aka Don Quijote. Jeg genlæste nemlig lige City of Glass af Auster. Det er første del af New York-trilogien og jeg er helt pjattet med den. I aften går jeg i gang med anden del, som hedder Ghosts. Trilogien er en klassiker. Og jeg har læst den et par gange før. Man forsvinder helt i bogen. I universet. I postmodernismen. Det er fint. Rigtig fint, og så går det nok med en lille facebookvirus.

Hvorfor var det lige, at jeg skulle se lidt af Portsmouth-Liverpool i dag. Det var jo fordi Nana sov, og jeg var på værelset, og så scorede Portsmouth, og så blev Mascherano vist ud. Så vågnede Nana og vi gik til poolen sammen. Så ville jeg liiiiiiiiiiiiiiige se de sidste 10 minutter af kampen, og så scorede Portsmouth lige en gang til. Arrgghhhh. Nå men skide nu være med det. Her på hotellet begynder folk at blive mere højlydte. De har siddet og drukket øl ved poolen hele dagen, mens deres unger flød rundt i vandet med svømmevinger på. Og dem uden børn er ved at stå op og gøre klar til endnu en tur i byen. For mig betyder det sengetid. Eller måske et spil Yatzy med fruen. I morgen vil jeg løbe mig en lidt længere tur, hvis jeg kan komme af sted med det.

Nu er det snart jul. Det er der ikke noget at gøre ved, udover at finde en restaurant, der har åbent den aften. Det er vist nok på torsdag. Eller deromkring.

Lene er ved at putte Nana. Aske sover allerede. Børnene vil helst puttes af deres mor, og de vil oftest ting med deres mor. Det kan godt være lidt hårdt, når man er en ikke-mor, en far. Men så så man lige mig i poolen med Aske, og ved vandet med Aske og så er far saftsusemig populær. Far, far, far, far og atter far. Det er fucking great. I dag stod vi i en time ved vandkanten og hoppede i bølger. Det var stort. Aske hvinede og skreg HELE tiden. Åhh mit hjerte. Åhh mit faderhjerte og tårerne i øjenkrogen bag de billige solbriller. Det er stadig svært at lokke ham med på restaurant, men det går bedre, og da aftenens is blev serveret i en elefant, var han ikke til at skyde igennem. I fucking love den dreng. Han er nok ikke helt som de andre, men han er så smuk og dejlig, at mit iskolde ironikerhjerte smelter lidt hver dag. Sikkert indtil han bliver teenager, og så går det den anden vej igen.

Ellers er her stadig fint. Lene var i en butik i dag, hvor damen undskyldte over det dårlige vejr og nærmest gav den globale opvarmning skylden for, at vores ferie er totalt ødelagt. Selv synes vi, at her er herrevarmt og har været MEGET i vandet. Jeg har også været ude at løbe to gange allerede. Bare lidt løs jogging blandt mange mennesker langs stranden, men alligevel.

Nå tilbage til ferielivet og kys til det hvide Danmark.

… udover at både Nana og Aske har hoppet i voksenpoolen inden vi kunne nå at stoppe dem. Det gør de så kun en gang, skulle jeg hilse at sige. Eller Aske gør i hvert fald. Nana var noget mere kåd, da hun blev reddet op.

Her til aften har vi spist på italiensk restaurant. Dejligt. Specielt fordi ungerne nød det. Det er virkelig kun sjovt at være på ferie, når ungerne synes, det er sjovt. Men hvis de så morer sig, ja så morer mor og far sig sgu også.

Og Liverpool vandt i går, og der bliver hvid jul i DK. Skørt at man ikke kan opleve så fine ting, men man kan jo ikke få alt her i livet…………..Hvorfor egentlig ikke?

…er vi ikke lige, men solen skinner og poolen er over 20 grader, så det er great. Der er også frit internet i receptionen og mad inkluderet i prisen. Det er varmt, og jeg har løbet en halv times tur i dag. Om lidt spiller Liverpool, men den kan jeg ikke se, da jeg ikke gider bevæge mig ud i byen, men bare vil være sammen med min smukke kone og mine møgtrætte børn.

Håber det går godt i DK, selvom det i bund og grund rager mig en papand.

…gik fint. Ja nærmest fremragende. Udover, at det var helt utroligt morsomt, så var maden også blevet ret god. Vi havde både lavet sylte, flæskesteg, stegte sild, ris a la mande, frikadeller, brunede kartofler, sovs, kartofler. Ja faktisk så meget mad, at vi måtte undvære blodpølsen og natmaden. Og mandlen blev aldrig fundet, da ingen havde mod på at spise alt ris a la manden. Vi snakkede og diskuterede og legede og hørte musik og det var faktisk helt vildt sjovt. Jeg har ikke grinet så meget længe. Skøre mennesker på den fine måde og dejlig stemning.

Så er det jo ikke så vigtigt, at Liverpool er til at lukke op og skide i. Efter en fin første halvleg mod Arsenal i går, gik det helt galt i anden, og de tabte 2-1. En kamp, der skulle vindes, men blev tabt. Det ser håbløst ud. Resten af sæsonen må gå på, at få spillet nye spillere ind, fundet ud af, hvem der skal væk, og hvem der skal ind. Rafa må godt blive for min skyld, men det er ikke godt for tiden. På ingen måde godt. Æv.

Så er det ved at være tid til endnu en julefrokost. En julefrokost hos undertegnede med deltagelse af de folk, jeg engang læste sammen med på engelsk læsesal i Århus i forbindelse med, at vi alle skulle aflevere det der satans speciale. Tony kommer også. Tony var for længst færdig med speciale, da jeg startede, men han kendte de andre, for de var og er alle engelskfolk. Så dagen i dag går med at handle, lave mad, spise mad, drikke øl og snakke om alt muligt fis og ballade. Lene tager med ungerne i sommerhus og lader mig være i fred.

Jeg vil gerne snart lave en ny film, jeg kan lægge på hjemmesiden. Jeg laver en masse små film for tiden, men det er ikke om mig selv, og så er det jo lidt kedeligt. I kan jo bare kigge på den der Usite.

Nå – mor her vil gå i køkkenet og lave mad. Det bliver hyl.

Det er vist onsdag i dag. Jeg sidder med min morgenkaffe og har lige sendt min smukke familie på henholdsvis arbejde og i børnehave/vuggestue. Om lidt kører jeg en tur på Syddansk Universitet, hvor jeg skal mødes med to-tre studerende og snakke lidt med dem om deres studieliv. Jeg ved ikke, hvor vigtigt mit job er, men jeg får godt nok et fedt indblik i andre menneskers liv. I mandags var jeg blandt andet med til en undervisningsgang i springgymnastik på Idrætstuddannelsen på SDU, og i dag skal jeg snakke med Ali, som læser idræt, Christine som læser HA og John, som læser biologi. I morgen skal jeg snakke med Jeanette, som er hoppet fra at være landmand til at læse til finansøkonom. Og samtidig får jeg lov til at nørde lidt med film. Det er sgu fint. Jeg skal også lige et smut forbi ingeniørerne i dag, så det ender med, at jeg får et voldsomt indblik i det at være studerende i Region Syddanmark. Hvad jeg så kan bruge det til bagefter, er ikke til at sige, men et eller andet kan jeg nok.