Henrik Christensen

Lad mig starte med at ønske tillykke til Skanderborg, der fik en ny medborger i mandags. Søren og Tine har fået en lille bassedreng, der skal hedde Henning og holde med Vrold Skanderborg i håndbold. Vi kommer snart forbi og siger hej. Knus, kys og kram herfra.

Sådan hed den dokumentar, som DR2 havde valgt at vise i går aftes. Og den var helt og aldeles fremragende, rørende og vanvittig nærværende. Man fulgte en far, der i en alder af 40 begynder at tage ecstasy og gå til raves. Kameraet er med overalt. Vi er med, da han lægger penge, så hans 13-årige dreng og 15-årige pige kan købe sig en ecstasypille til deling. Børnene elsker deres far, men moderen kæmper imod. I starten er de sure på deres mor, der blandt andet melder faderen til politiet, men til sidst finder ungerne ud af, at deres mor kun vil deres bedste. Vi er med mens Scott, som faderen hedder, tager ecstasy. Vi er med når hans søn Craig tager syre og vi ser dem købe og handle med stoffer. Det er vildt, at filmholdet kommer så tæt på. Jeg fandt filmen rørende, smuk, forfærdelig, ærlig og pisse god. Se den, hvis du nogensinde kan.

Er kommet hjem efter at have været til åbning af Odense Film Festival sammen med Jensen. Jeg var egentlig gået i seng, men jeg kan ikke sove. Det var en fin og skarp åbning. Der var fire meget fine kortfilm, lidt taler og lidt musik. Det tog en time og efterfølgende var der snak i baren. Her snakkede jeg med Rune og Ane og Jakob og Jeanette, der har lavet en film, der er med i konkurrencen. Den skal jeg se. Jeg håber også at skulle se De Vilde Hjerter i morgen, men det kommer an på om der er plads i familiekalenderen eller ej.

Jeg har fået en idé til et lille projekt, men jeg ved ikke om jeg tør. Jeg skal den 7. oktober ud og høre Jørgen Leth snakke om cykling her i Odense. Altså ikke om cykling i Odense, men han snakker her i Odense. Jeg skrev engang et digt, der starter med “Jeg er Jørgen Leth”. Det kunne være fint, at give det til ham i stedet for at komme med en bog han skal signere. Og så kunne jeg filme det hele. Og se, hvad han sagde til det. Men jeg ved altså ikke om jeg tør. Jeg tænkte bare lige tanken. Jeg kan jo også bare filme, og se, hvad der sker. Det er først til oktober, så jeg kan sagtens nå at glemme idéen igen.

Nu har jeg spist en ostemad og vil igen forsøge mig udi søvnens væren og laden og gøren. Vækkeuret ringer om 5 og en halv time, så lidt søvn ville ikke være ringe.

Lørdag var der hygge med old boys holdet på Kick Off her i Odense. Vi så AGF vinde over FCK. Det var dejligt. Desværre blev jeg lidt for glad og alt for fuld. Så søndag var ramt af tømmermænd og den satans tristesse. Det er noget møg. Det er ikke sundt. I dag har jeg kæmpet imod og lige løbet mig en tur på 7,3 kilometer. Det var dejligt at svede alt lortet ud. Jeg er blevet utroligt glad for at løbe. Hurtigt går det på ingen måde, men det er en ren fornøjelse, og af en eller anden grund løb jeg hurtigere end nogensinde før i dag. Må have været ren vrede og forbitrelse, der drev mig frem. En uge som sidste, der var fyldt med et menneskeligt forfald i det danske samfund fyldte alt for meget i mit hovede til at jeg kunne tillade mig at drikke mig i hegnet. Det gjorde jeg desværre. Men nu er jeg oppe igen. Klar til igen at kæmpe imod.

I aften tager jeg med Jensen til åbning af Odense Film Festival. Det skal nok blive hyggeligt.

Fordi det er ret fint.

Jeg hører CV Jørgensen. Det er han Sjælland plade. Den er god. Specielt i dag, som ikke er så god. Jeg har drømt super skidt og det er ikke værd at skrive om. Jeg har bare nogle gange nætter, hvor jeg drømmer de samme drømme, og dagen derpå er stort set ødelagt. Træt, ked, sur og tvær vågner jeg om morgenen. Heldigvis hjælper CV på det hele. Fordi han er så god og sej og skriver de mest fantastiske tekster. “Min nabo ligner min næste og hun er min bedste ven” – ikke i Danmark for tiden. Herrens mark ligner en ørken – et studie i sult og nød. Ja det er mere sandt. Arggghhhh jeg har lyst til at sparke til noget. Desværre er min ene ankel smadret efter fodbold i onsdags, så det bliver ikke til noget. Hestene bides.

Nu må det altså høre op. Jeg er så træt af den regering og deres forpulede støtteparti. Nu er vi åbenbart begyndt at invadere kirker og slå på fredelige mennesker. Og Peter Skaarup den hat, synes bare det er fint og så kan de lære det. Jeg er så træt af alt dette regelpis. “Jamen vi har en aftale og man kan jo ikke bare se stort på loven” og bla bla fucking bla. Hvornår er vi kommet dertil, at vi udelukkende tænker med populismens fede klamme pengepung. På en uge, hvor vi først begravede Svend og derefter angreb en kirke for at skabe lov og orden i dette land, ja så har jeg det sgu ikke godt. Jeg er både vred og ked af det. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for, hvad vi gør her til lands længere. Pia og vennerne kører showet som aldrig før, og det går mig på. Lad os få et valg og så få væltet denne regering. Jeg har i mange år holdt mig uden for partipolitik, men til næste valg, må jeg sgu i omdrejninger og hjælpe oppositionen på den ene eller anden måde. Vælg selv, hvem vi helst vil have til at styre dette land. Folk som Pia eller folk som Poul. Jeg er ikke i tvivl. Og det kan godt være, at der er stavefejl og dårlige formuleringer i dette lille indlæg, men jeg er bare så vred, at det kan være lige meget.

Jeg har lige løbet 10 kilometer i sol og regn. Det var fedt. Det var faktisk super fedt. Jeg lagde noget langsomt ud, men til sidst havde jeg bare overskud og havde lyst til at løbe længere. Det er godt nok en fed fornemmelse. Jeg er ingen Tue, men mindre (eller i mit korpus tilfælde, større), kan også gøre det.

I går nød familien at være i Zoo. Også selvom Aske kun ville have lange ærmer og lange bukser på i det varme vejr. Jeg tænkte, at han bliver nok klogere, men da vi kom hjem, skar moderen igennem og hev tøjet af ham. Den lille dreng var fyldt med varmeknopper og var helt rød på ryggen og numsen – det lille pus. I dag fik han ikke selv lov til at bestemme tøj. Han har i øvrigt også droppet bleen, eller den er i hvert fald blevet droppet. Det giver et par uheld, men jeg tror vi bliver glade for det i længden.

Og så vandt AGF igen igen. Jamen halløj, hvor det dog kører i Århus. HB Køge stod ellers med 11 mand i feltet i det meste af kampen, men de hviiiiieee formåede alligevel at score et par kasser. Dejligt. Jeg så kampen på Canal 9. Også dejligt

Og så i går aftes, var jeg med Rasmus på Glorup Gods for at se Helligtrekongersaften. Jensen spillede med. Det var faktisk rigtig fedt, og jeg nød hvert minut. Det er så fedt, at folk gider optræde og gøre noget ud over det sædvanlige. Tak for en rigtig fin oplevelse.

Det er faktisk ret varmt. Og det bliver ikke koldere af, at min lille Macbook står ovenpå min dyne, mens jeg skriver dette. Jeg er nemlig gået i seng. Jeg er træt. I går drak jeg øl med Tony, og så lidt med Jan og en der hedder Svend. Tony og jeg ordnede nok lige verdenssituationen, som kun vi kan. Dejligt. Super dejligt. I dag har den så stået på løbetur, hygge i haven og mad på grillen.

Men varmt det er det. Og mit skæg er langt.

Jeg gad godt, at der var nogle lækre billeder, jeg kunne smide ind på bloggen, men det er der ikke lige nu. Jeg gad også godt, at der var noget video, men det er der heller ikke. Musik laver jeg intet af, så det kan I godt glemme. Jeg har dog lige downloadet The Nationals første plade. Det var en fin koncert forleden. Det var dejligt at være i København med min smukke kone. Vi var turister i vores fine hovedstad. Strøget er et helvede, så det holdte vi os fra. Men Istedgade, Vesterbrogade, diverse stræder og så en havnerundfart var dog dejlige at færdes i. Vi spiste også frokost ved det nye skuespilshus. Dejligt. Vi boede også på et dejligt hotel, der er 100% økologisk. Det hed Hotel Guldsmeden Carlton. Det var fedt. Helt nede på jorden og god kvalitet. Dejlig tur. Herhjemme passede Lenes forældre ungerne. I dag har Ernst og jeg så været på genbrugsstationen med alt vores gamle bras, så nu er der dejligt meget plads her på palæet i Odense.