Henrik Christensen

Skal til rock under broen i dag i Middelfart. Normalt ikke noget for mig, men når nu Manics kommer og toget går lige til døren, ja så kommer jeg jo også. Mandag spiller Morrissey på Posten i Odense. Skal jeg høre ham, ja det tror jeg nok, jeg skal. Og sammen med en masse smukke mennesker. Jeg kom også lige til at købe en billet til Springsteen den 8. juli, og så skal Lene og jeg også høre The National til august. Young hip and happening? Yes sir.

Nå farvel farvel. Rock under broen og den danske provins – here I come to save the day.

Jeg skal være kreativ. Det kræver mit nyeste nye job i mediebranchen. Men jeg er jo producenten. Jeg er jo ham, der får ting til at køre og ikke får idéerne – næh lad folk som Tue om det. Jeg skal bare stå bagved og give gode råd. Være Kloge Åge uden selv at involvere mig for meget i projektet. Nå men sådan er det nu bare ikke i den virkelige verden.

Når de nye studerende starter på deres uddannelser til efteråret, skal vi have dem til at lave små videoklip som de skal lægge op på Usite. I den fine forbindelse skal jeg komme med forslag på temaer til disse klip. Jeg skal sælge projektet. Være sælger. Få dem til at føle en craving for at være med i projektet. Det er svært. Jeg tænker praktisk. Jeg tænker det muliges kunst, men hvad med alt det andet? Hvad med det sjove og det kreative? Op på hesten Henrik og i gang.

Jeg var forbi mit tidligere arbejde i mandags. Min tidligere kollega Árni har været så heldig at blive fyret, så han holdt lidt farvel tam tam. Kan man være heldig med at blive fyret? Ja det kan man. Jeg vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, bare slå fast, at Jobcenter Odense nok ikke har vist sig fra sin allerbedste side i denne sag. Vorherrebevares et sted at arbejde. Árni har et alvorligt handicap. Han er flink. Han er faktisk vildt flink. Når borgerne kommer til ham, prøver han altid at gøre det bedste for dem. Det duer bare ikke. Det duer ikke. Det duer bare ikke. Det duer på ingen måde. For arbejdsløse er jo dovne mennesker, der skal have tæsk med en våd søndagsberlinger fremfor at få deres egne idéer og ønsker realiseret.

Det regner udenfor. I aften skal jeg spille fodboldkamp. Nu er banen blød. Det er dejligt.

Jeg kom til at købe en billet til Bruce Springsteen i Herning den 8. juli. Det var slet ikke meningen, men nu fik jeg den altså tilbudt. Så nu står den på Manics på lørdag, Morrissey på mandag, Bruce i juli og The National i august. Jeg er godt nok young and wild.

Giv mig Danmark tilbage. På den rigtige måde. Jeg burde sikkert ikke synes det, men jeg er sgu vild med det her nummer, og videoen er også fremragende. Så luk numsen Morten og lad mangfoldigheden fucking blomstre i vores lille og til tider ubetydelige land.

Og nåh ja, stem så lige blankt til det der tronfølgerhalløj på søndag.

Og hvorfor er de radikale med i den liberale gruppe i parlamentet, men i valgforbund med S og SF herhjemme?

David Lynch har lige startet et projekt på sin hjemmeside. Det er små interviews med amerikanere fundet rundt omkring i USA. Det er sådan lidt interessant. Her er det første afsnit.

InterviewProject.com

Shared via AddThis

Som tidligere fortalt, så jeg Soning i går. Titlen er lidt underlig synes jeg. At sone sin brøde. Det er ikke et ord, man bruger tit. Den engelske titel er Atonement. Det lyder sejere.

Filmen handler om overklassepigen, der falder for underklassedrengen, og så handler den alligevel på ingen måde om det. Cecilia og Robbie er forelskede i hinanden, men den samme aften de kysser (og knalder) for første gang, kommer Robbie i uføre. Det hele er til dels pga. lillesøsteren til Cecilia, Briony, der har en lidt for livlig fantasi. Det hele ender godt og skidt og så på ingen måde nogen af delene. Historien er både meget realistisk og meget metaagtigagtig. Den er fortalt fint og på en anderledes og lettere raffineret måde, hvor vi springer i tid uden vi altid opdager det……….inden vi altså opdager det. Skuespillet er rigtig godt og historien er super god. Det er ikke den bedste film jeg har set i mit liv, men jeg kunne ærlig talt godt lide den. Man kan også komme til at græde lidt, hvis man altså er til det pjat (det er jeg tit, men gjorde det ikke til Soning). Se den endelig, den er bedre end alt det Hollywoodpjat I ellers spilder jeres surttjente penge på. Forfatteren til bogen bagved kender jeg ikke, men det er fordi jeg kun læser Helle Helle og David Lodge.

Faldt lige over traileren for filmen:

Jeg læser Helle Helles Rødby-Puttgarden. På side 36 er jeg meget tilfreds og glæder mig til resten. Jeg så Juno i forgårs og Soning i går. Begge film var fine og gode og smukke. I morgen skal jeg se Antichrist. Jeg glæder mig.

Jeg tænker ofte på kærligheden og livet. Gad vide om det er fjollet. Hvorfor tænker man overhovedet så meget. Hvorfor ikke bare støvsuge eller ordne have, ja eller andet godt. Kærligheden og livet. Hmmmmm. Håber alle har det godt. Det har jeg. I bund og grund har jeg det sgu rigtig rigtig godt.

Faldt lige over dette lille klip fra koncerten sidste sommer i Tivoli, hvor jeg var af sted med min smukke kone Lene, min smukkeste ven Søren og dennes smukke kone Tine. 

Jeg sidder i kælderen og tænker på mit arbejde, og hvad jeg skal gøre lige nu. De første projekter er overstået, og nu er de studerende ved at forberede sig på sommerferie, så der kommer til at være et hul. Jeg skal have skrevet en lille tekst, som forskellige tutorer kan få, inden de tager på rustur. Mit håb er, at de vil optage lidt video på deres forskellige rusture og uploade på vores hjemmeside. Siden er i øvrigt oppe at køre i en lille udgave, hvilket vil sige, at min del ikke er med endnu. Adressen på hjemmesiden er usite.dk. Kig endelig forbi, hvis du har lyst. 

Jeg har lige færdiglæst Deaf Sentence af David Lodge. På trods af min fine titel af cand.mag., ja så læser jeg faktisk ikke særlig mange bøger. Jeg læser dog David Lodge, og jeg elsker det. Hvis jeg kunne skrive som ham, så ville jeg være lykkelig, eller i hvert fald stolt. Hans bøger er både super intelligente, men de er samtidigt fortalt i et nemt og levende sprog. Jeg læser dem altid på engelsk, og det kan man sagtens. Måske lige pånær Author author, som jeg aldrig kom igennem – det var en historie om forfatteren Henry James, og det var noget mere højt end normalt, så jeg gav op. David Lodge er sjov, men også alvorlig. Jeg sidder lige nu med en sær og sørgmodig fornemmelse efter at have læst Deaf Sentence, der handler om en 60-ish mand, der er ved at blive døv. Om hans forhold til sin far, der også er ved at blive døv, og hans liv generelt. Den handler også om selvmord og om Auswitch. Den lyder tung og kedelig, men det er den ikke. Den er god…………rigtig god.

De sidste dage har været hårde at komme igennem, da Lene har været i Berlin, og Aske og jeg har været syge……….stakkels Nana. Nu vil jeg gå på nettet og finde mig en David Lodge bog, som jeg endnu ikke ejer og så købe den, bare som en lille gave til mig selv.

I morgen kommer Lene hjem, torsdag skal jeg til pokalfinale i fodbold. Fredag skal jeg vist bare være træt og slappe af.