Henrik Christensen

Hvis dette viser sig at være sandt, vil jeg bare have lov til at sige tak for denne gang. Det har været op og ned, men generelt en fornøjelse.

Ekstra Bladet i dag

Kys og kram

Henrik

Jeg har brugt en del tid i kælderen i dag. Jeg har forsøgt at forberede mig til mine timer i morgen, men har også sovet 2-3 timer i gæstesengen hernede…….jeg var træt og en anelse stresset. I morgen skal jeg møde nogle unge elever, som jeg håber er søde og rare, og sammen skal vi se nogle film og snakke om dem bagefter. Morgendagens program står på en kort introduktion af Film Noir med efterfølgende start på Touch of Evil, snak om postmodernisme i film og start på Wild at heart og til sidst en hurtig dramaturgisk gennemgang af Dawn of the dead.

Som vikar er rammerne jo frie, så jeg håber, at jeg kan få tre sjove og hyggelige uger, men jeg er nu lidt nervøs, det indrømmer jeg gerne, for jeg er jo sådan en, der indrømmer sådan noget.

Her til aften var jeg oppe af kælderen og se Michael Moores Sicko, og jeg må altså indrømme, at jeg er helt vild med Moore. Det kan godt være, at han manipulerer, men han sparker samtidig konservative og pengegriske sataner lige i mellemgulvet, og det eeeeeeeeeeeeelsker jeg. Fed film, super film lige som Roger and me, Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11 var det.

Og der kommer snart en ny:

På mandag starter jeg i et tre-ugers vikariat på Mulernes, hvor jeg skal undervise 6 klasser i noget film. Det er rimlig mange klasser, men til gengæld skal jeg undervise dem i nogle fine film. Vi skal nemlig både se Wild at Heart, De største helte, Bowling For Columbine, Bonnie and Clyde og Touch of Evil. Lige nu sidder jeg faktisk og hygger mig med at finde materiale til Touch of Evil og Orson Welles og Film Noir. Det er smålækkert at bruge computeren til andet end bare bold.dk (smiley, der smiler og blinker)

På tirsdag skal jeg ringe til en, der måske gerne vil snakke med mig og måske gerne vil have mig som medarbejder. Jeg siger ikke mere, da der jo også skal være lidt suspense her på hjemmesiden. Men umiddelbart er det et job, der kunne passe mig godt og lyder viiiiiiiiiiiiiiiildt fedt og spændende, så er i advaret, så jeg skal virkelig ud og sælge mig selv.

Jeg har fået en sur besked fra Pernille. Jeg kender ikke Pernille, men jeg kan leve med det.

Gode gamle Tom Cruise fra Top Gun er gået hen og blevet en ældre men meget lærd herre. Han dyrker også en eller anden form for religion, og så snakker han utrolig meget. Tag dig lidt tid og se nedenstående klip og bliv klar over, at Michael Jackson ikke er den mest fucked up superstjerne i denne verden. Det er mine damer og herrer nemlig…….Tom Cruise.

og

Er det ikke morsomt og en anelse skræmmende, at den afgåede direktør fra Roskilde Bank fik et farvelhåndtryk på 100 mio. fine danske kroner?

Er det ikke morsomt, at den amerikanske valgkamp nu handler mest om en vicepræsidents kommende barnebarn?

Er det ikke morsomt, at børnehaver og vuggestuer skal have kortere åbningstid, mens lukkeloven skal fjernes?

Udover disse morsomheder skal nævnes, at jeg i går fik set Offscreen af Boe og med Bro. Det var en film med godt skuespil og en interessant idé, men jeg fattede ikke slutningen. Heldigvis var stilen en blanding af fakta og fiktion, noget jeg skal undervise i i næste uge, så det var fino dino, men slutningen fangede jeg nu stadig ikke.

Og er det i øvrigt ikke herligt, at jeg siden maj har været til koncert med Bob Dylan, Bruce Springsteen, Bonnie “Prince” Billy og Neil Young, og alle gangene har Søren også været der. Søren er et af de mennesker på denne jord, der gør mig ufattelig glad……….så fik han den.

Der har været lidt stille på bloggen siden det gennemført fantastiske brev fra i tirsdags, og det kan jeg kun beklage, men jeg har desværre haft travlt med at leve livet. Tirsdag aften stod den på fodboldtræning i Utopia. Onsdag stod den på Champions League på stampubben – det var super hyggeligt og endte med en ekstra øl med Jan og hans kammerat Jens og snak om fodbold, pædagogik og musik. Torsdag var det tidligt op og aflevere unger, så var jeg forbi Mulernes og snakke lidt om mine kommende vikartimer og klokken 13.00 blev jeg så hentet af Søs og Krølle og kørt til Skanderborg, hvor Søs’s bror Søren Aka Bezze bød på kaffe, kage, øl, vin og lasagne. Efter maden gik turen til Forum Horsens, hvor gamle Neil underholdt i et par meget fine timer. I dag har jeg stenet på sofaen og nydt et par fedtemadder med løgpølse samt to træstammer fra den lokale bager………..underligt, at jeg aldrig går ned i vægt.

I morgen står den på bryllup, da Jacob og Dorthe skal giftes i Paarup Kirke. Bagefter skal vi ud og spise med kniv og gaffel på Sortebro Kro, som eftersigende skulle være aldeles fremragende……….underligt, at jeg aldrig går ned i vægt.

På arbejdsfronten begynder det at klare op, og et par muligheder er ved at dukke op, men det kræver også held og lykke og spyt over skulderen, så det må I høre mere om ved en senere lejlighed.

Stilling som personalekonsulent

Vi har nu afholdt samtaler i forbindelse med besættelse af stillingen som barselsvikar for personalekonsulent.

Ud fra en samlet vurdering af de afholdte samtaler, må vi desværre meddele dig, at vi har valgt at besætte stillingen til anden side.

Du er velkommen til en anden gang, at søge en ledig stilling på OUH. Du ønskes held og lykke med din videre jobsøgning.

Med venlig hilsen

xxxx

Det er sgu da fesent at sende et brev i stedet for at ringe. Det er super fesent. Super duper fesent.

Så er man så til samtale. Man tager pænt tøj på og gør sig klar. Man gør sig umage. Man gør, hvad man kan for at være ærlig. De siger tak for en god samtale. Man siger, at man gerne vil have hurtigt svar, da man har andet arbejde på hånden. De siger, at de ringer mandag. Nu er det tirsdag. Man bliver sgu så træt.

De har stadig ikke ringet fra OUH. Når man tænker på, at de lovede at give svar i dag, kan man jo godt blive lidt bekymret for, om det er et sted, man kan tage helt vildt overdrevent seriøst. Det bliver vist ikke til noget. I stedet kan jeg koncentrere mig fuldt ud om at give flødeboller, gåture og tidligt fri i mine tre uger som vikar på Mulernes.

De har ikke ringet fra OUH, og da man jo altid ringer til den, der får jobbet først og da klokken nærmer sig middag, kan vi vist godt konstatere, at det ikke blev til noget lykkeligt ægteskab mellem mig og OUH. Man skal dog aldrig sige aldrig og den fede dame har ikke sunget endnu og og og. Mere følger senere.