Henrik Christensen

Søndag aften, og jeg ser verdens dårligste film i fjerneren. Jeg drikker også en øl, en sejrsøl. I dag vandt FK Utopia 5-3 på udebane mod ØB i sæsonens anden kamp. Dejligt med sejr, også selvom jeg kun er træner på sidelinjen.

I morgen får jeg og verden svar på om jeg skal arbejde på OUH det næste stykke tid eller om det bliver Mulernes efterfulgt af ?

Sikke dog et kedeligt indlæg, men sådan er søndage jo………………eller er det mandage, der er sådan?

Så var jeg jo til jobsamtale på OUH i dag. Det gik fint, syntes jeg. Nu har vi weekenden til at gruble over tingene og så vender vi tilbage til hinanden på mandag. Der skulle fire andre til samtale udover mig, så det kan jo være de vender tilbage med et nej, men de kan også vende tilbage med et ja, for så at få et nej fra mig. Det kan også være vi begge siger ja. Spændingen er stor og den bliver udløst i løbet af mandagen.

Efter samtalen købte jeg mig et par nye hovedtelefoner til min Ipod. Ja jeg købte faktisk to par. Et par til løbeturene og et par til gåturene. Lyder virker ret meget federe nu, og det er jo……..fedt.

Da Lene kom hjem, kørte vi i det herlige Rosengårdscenter, hvor vi begge købte en ny cykelhjelm. Lene fik en hvid og jeg fik en blå. Jeg købte også en hummeltrøje, så nu er jeg lykkelig.

Nu er Lene i biografen, ungerne sover og jeg vil se et eller andet i TV. Jeg er i super godt humør.

I hate purity/ I hate goodness/ I don’t want a virgin to exist anywhere/ I want everyone corrupt.

Sådan starter Faster med Manic Street Preachers. Sætningen er taget fra Orwells 1984. Det var dagens indlæg.

Jeg husker ikke præcist, hvad jeg lavede for ni år siden om formiddagen, men jeg har nok været en tur på universitetet, eller også har jeg bare sovet. Jeg boede i det nordlige Århus sammen med min fineste, sødeste og bedsteste ven Søren i en delekollegielejlighed, men vi studerede vist ikke så hårdt lige på den tid. Men om eftermiddagen tog jeg til Skjoldhøjkollegiet, hvor jeg skulle møde min kollega Jeppe, som jeg havde lokket til at tage med ud og spille fodbold i FC Skjoldhøgene, hvor jeg spillede på det tidspunkt. Bagefter skulle vi med vores kolleger på Østjyllands Postcenter i byen. Vi skulle på vores stamsted Billabong og aftalen var at mødes dernede klokken 23.00, efter folk havde fået fri fra job. Jeg glædede mig, for der var en sød pige, jeg var ret så vild med. Jeg havde besluttet mig for, at det skulle briste eller bære, hun skulle i hvert fald have at vide, at jeg synes hun var fantastisk, men mere om det senere. Jeppe og mig havde en god gang træning indtil vi skulle lave en øvelse, hvor angriberne skulle lave en kropsfinte med ryggen til forsvarerne. Jeg skulle agere forsvarer og det gik fint indtil det var Bjarnes tur. Bjarne var en ranglet, men stærk fyr, der var temmelig uortodoks i sit spil, så da han skulle lave finten ender det med, at han sætter et styk albue lige på munden af undertegnede, der må en tur i græsset. Jeg finder ud af, at jeg bløder ret meget og frygter med det samme, at jeg har mistet et par tænder, men hurtigt viser det sig dog, at det “bare” er læben, der er flækket. Ikke optimalt, når man skal møde søde piger, men hvad fanden. Jeppe og mig snupper en pizza og et par øl inden vi indfinder os på Billabong. Min læbe bløder stadig, ikke meget, men den bløder og har ikke rigtig tænkt sig at stoppe. Den søde pige er der, men jeg får ikke lige sagt hej. I stedet ender jeg i baren, hvor jeg falder i snak med en fyr, der lige er blevet løsladt fra fængslet. Ingen af os har mange penge, men jeg giver ham et par øl og han giver et par smøger til mig. Jeg får hans livshistorie, som ikke var ren Paris Hilton, og han siger til mig, at han aldrig har mødt nogen før, der gad at lytte til ham, så han synes, jeg er ret cool. Men tiden går og klokken slår og pigen har jeg ikke snakket med. Pludselig kommer hendes veninde forbi og siger, at nu går de altså på “Den Sidste”, som er et kendt og dejligt sted i Århus. De andre kolleger tager et andet sted hen, så jeg smutter fra min ven og går alene mod “Den Sidste”, hvor jeg finder de to piger. Da jeg kommer, går veninden ud for at danse med en fyr og nu sidder jeg så alene med den søde pige. Jeg kigger på hende og siger, at jeg bliver nødt til at fortælle hende noget. Jeg siger til hende, at jeg synes hun er sød, dejlig og fantastisk og at jeg er forelsket i hende. Hun er tavs, helt tavs og jeg når at tænke, at jeg har fejlet big time, inden hun sætter sig ved siden af mig og kysser mig. BANG og jeg var solgt, megaforelsket og i en helt anden verden end den kedelige og grå.

Det er nu ni år siden, men da jeg vågnede i morges lå den samme dejlige dame stadig ved siden af mig. I mellemtiden er vi blevet gift og har fået to fantastiske unger. Jeg glemmer aldrig den dag for ni år siden. Den ændrede med et slag mit liv til det bedre, og gør, at når jeg vågner om morgenen kan jeg se, at det hele nok skal gå, og at jeg har verdens dejligste kone.

Udover at Lotte Friis lige har vundet bronze i 800 meter fri ved OL, så er der også gode nyheder at fortælle fra Odense (Lene er i øvrigt meget stolt af at en Friis’er vinder en medalje). For det første er jeg ved at blive rask efter min helt forfærdelige og næsten dødelige turbekuloseagtige sygdom. Jeg er så rask, så jeg kan drikke en enkelt øl i dag, hvor jeg får besøg af to af mine gamle venner fra Handelsskolen i Århus. Claus og Michael kommer på besøg, og jeg har ikke set dem i over 10 år, så det bliver nok både lidt specielt, men forhåbentligt også skægt og hyggeligt.

Derudover er jeg blevet kaldt til samtale på Odense Universitets Hospital (OUH), der søger en personalekonsulent i et barselsvikariat. Jobbet lyder faktisk ret spændende, så jeg håber da bestemt på at gøre en god figur på fredag, når jeg skal derud, men jeg er jo som jeg er, så det skal nok gå.

Derudover starter den engelske Premier League i dag. Liverpool skal spille mod Sunderland, og de vinder, lige som de også vinder resten af kampene, så de til maj næste år, kan kåres som en velfortjent engelsk mester.

Det er synd for mig. Jeg er syg og drikker te, spiser kiks og ser alt det OL, jeg kan komme i nærheden af. I øjeblikket er mit syn fanget af de danske håndboldherrer, der ikke helt kan få spillet til at fungere. I går gik jeg glip af en tur på pub og et besøg hos Bo. Jeg hoster og er træt og har herremeget gult slim i lungerne, hvis nogen skulle være interesseret. Hvorfor er det, at sådan en omgang bare altid er værre for os stakkels mænd end for de svage kvinder? Hvad har de gjort, siden de skal have det så nemt.

Skulle nogen i øvrigt savne noget engagement hos danske tv-kommentatorere, vil jeg foreslå, at man ser kajakslalom på DR2 – det er simpelthen et par fantastiske typer, de har fået til at kommentere her.

Nu vil jeg igen have lidt ondt af mig selv og glæde mig til, at Lene kommer hjem med chokolade til mig.

Hvorfor stopper en Ipod med at spille efter hvert album? Hvorfor fortsætter den ikke bare med det næste?

Hvorfor er det så svært at finde et job, når man er sådan en som mig? Hey, jeg er jo både klog, dygtig, køn og noget mere jeg ikke lige kan huske.

Hvorfor holder jeg med AGF?

Hvorfor vinder Liverpool aldrig det engelske mesterskab længere? Det gjorde de altid, da jeg var lille og verden var meget større.

Hvad skal man egentlig stemme til næste valg?

Er internettet andet en tidsfordriv?

Hvorfor er lykken så lunefuld? (sunget af Lars H.U.G.)

I dag har jeg været alene med mine to dejlige unger. Det startede nok ikke helt optimalt i morges, da Nana valgte at tisse på hendes far hele to gange inden for ganske kort tid, men dagen er nu gået helt super duper. Nana har slet ikke savnet sin mor eller dennes bryster, og har i stedet nydt at være med far og få lov til at spise rugbrød, ris, kiks og en lille smule chokoladekage. Vi var nemlig på besøg hos Lizette, der havde bagt en dejlig chokolokokage. Aske spiste meget, men kunne bedst lide glasuren.

Nu sover de to unger sødt. Jeg hører Bob Dylan, laver lidt træningsprogrammer til fodbold og ellers går det stille og roligt. Jeg går snart i seng, så jeg kan være frisk til i morgen, hvor min kønne unge viv vender hjem igen.

Jeg var i går i biffen med Tony. Vi så The Dark Knight, og hvis ikke jeg husker helt forkert, så nød vi begge filmen. Jeg synes ikke den er helt lige så god som Batman Begins, men den er stadig super duper cool, og klasser bedre end, hvad der ellers er lavet af superheltefilm. Det er sjovt at tænke på, at Christopher Nolan (Memento) og Bryan Singer (Usual Suspects) var begge to super lovende filminstruktører, der havde lavet to af de mest interessante amerikanske film i 90’erne. Begge fik de muligheden for at lave en klassisk superheltefilm. Nolan lavede en superfilm med Batman Begins, men Singer lavede en værre omgang hø med Superman Returns. Nolan fremstår nu som måske den mest interessante mainstreaminstruktør i USA. Jeg håber, han fortsætter med Batmanfilmene, men også, at han vender tilbage til mindre film, som eksempelvis Memento var det.

Apropos film, så har Lenes arbejde kontaktet hende og spurgt om jeg ikke kunne lege vikar for en af deres medielærere i september måned, da han skal på barsel. Det kan jeg godt, så i september bliver jeg vigtig, får travlt og tjener mine helt egne penge.

Og så lige tilbage til Batman. Heath Ledger er god som Jokeren, Christian Bale er god som Batman, men på en eller anden måde er jeg bare mest begejstret for Michael Caine i rollen som Alfred. Han passer perfekt.

I am out of here, men inden jeg går, så læs lige, hvor vilde nyhederne er i Danmark for tiden. Tryk her og bliv oplyst, overrasket og imponeret.