Henrik Christensen

Her i rabarberkvarteret i Odense står den på sommerhygge og fodboldspilleri/kiggeri. I formiddags var jeg med Super Jensen og andre mægtige mennesker fra den odensianske undergrund ude og spille fodbold på en fin lille kunstgræsbane på OKS’s anlæg kaldet Okson Park. Det var storartet. De små baner er ved at vinde frem i Danmark og er geniale til lidt 4 mod 4 bold. Jeg var ikke super god, men scorede et mål, og det var flot og det er jo godt…..og flot.

Nu har vi været i haven, hvor Askerano har været i soppebassin. Som den totalt uansvarlige farmand, jeg er, valgte jeg at ignorere, at han tissede i bassinet – det tager jo tid at genfylde det skidt. Da knægten så en halv time senere fandt et drikkekrus og drak to glas af bassinet skred jeg dog ind…og fik moderen til at fjerne kruset 😉 – børn er sjove.

I aften står den på FC Fyn vs. Brabrand i topopgør i 2. division vest. Hvis FC Fyn vinder, er de foran Brabrand og ligger til oprykning, men taber de, er de fem point efter med tre spillerunder tilbage. Det bliver spændende og der skal nok komme et par tusinde på Odense Atletikstadion i aften – måske jeg tager kamera med og bringer billeder fra kampen i morgen. Måske gør jeg ikke og så må I nøjes med andre billeder…..eller tekst.

So in love!

I dag har jeg haft besøg af Søren. Vi var sammen til Bob Dylan koncert. Koncerten var ikke vildt god, men OK. Det er som om Bob bare har distanceret sig for meget fra verden til at kunne give vilde koncerter. Men pyt med det, for det var super nice, som de unge siger i dag, at have besøg af Sønne. Vi spiste hjemmelavede burgers inden koncerten og drak en kop kaffe efter koncerten. Sønne skulle have timer klokken 08.00 i morgen, så det blev ikke til mega druk, som i de gamle dage. Og der var vist også kun godt.

I dag udkommer Lars Nørgaards bog For alt, hvad du har kært, som jeg hermed gerne vil have lov til at anbefale, endda helt uden selv at have læst den endnu. Lars er min gode ven, som jeg ser alt for lidt, men vi har gået på universitetet sammen inden han valgte vejen som journalist og nu også forfatter. Lars var i Go’ morgen Danmark på TV-2 i morges, men det vil jeg ikke linke til, da han var der sammen med Pia Kjærsgaard, der også medvirker i bogen. Jeg kan ikke lide Pia Kjærsgaard, men jeg er vild med Lars, så køb bogen.

Herfra skal lyde et tillykke til Lars med bogen. Han følger i fodsporet på andre af mine venner som Lasse og Niels, der også har skrevet bøger. Måske man endda skulle skrive en bog.

Det er søndag aften. Klokken er 20.43, og jeg ligger i min seng. Det har været en dejlig weekend med masser af kærlighed, guldrus, karneval, bajere og endnu mere kærlighed. Kom i seng klokken 05.00 i morges efter at have ordnet verdenssituationen med den kære Mikkel, som Tune, Lasse og jeg boede ved. De er alle fantastiske mennesker, som det er super super dejligt at kende, men nu er jeg træt. Og indtrykkene af et Aalborg, der i dag er vågnet op til mange tømmermænd, vil jeg bearbejde i de kommende dage. Nu vil jeg lige straks sove og måske drømme om værtshuset Munken, en mand i et bikostume sovende på fortovet klokken et om eftermiddagen, fodbold på Aalborg Stadion, espresso i lange baner, blinde Frank, halvdårlige shawarma og masser af loooooooooooooooooove.

Ja så er fritidsneurotikeren snart på vej til Aalborg for at uddele kærlighed, krammere og en enkelt CD. Jeg skal nemlig på udflugt med Tune og Lasse til Danmarks Venedig (eller hvad man nu ellers ønsker at kalde 9-tuz), hvor vi skal være sammen med Simon og Mikkel fra vores fodboldture, hvilket du kan læse mere om her. Jeg glæder mig enormt meget, da det bliver drengetur af første og største klasse – jeg har ikke tænkt mig at lave andet end at more mig hele weekenden. Vi skulle egentlig have set AaB – OB, men det er kun Mikkel, der har fået billet, så vi andre tager nok på stranden (læs: værtshus) i stedet. Jeg håber at kunne være tilstede, tage billeder og bagefter blogge fint om turen, men samtidig også være til stede i nuet – det bliver totalt Carpe Diem – totalt i nuet, altså for vildt til stede og leve livet intenst og yeaaaaahhhhh!

Jeg var der!

I går så jeg en jobannonce med et job, som lige er mig. Det er lige sådan en som mig de søger. Jeg tør ikke sige hvad, det går ud på, da jeg er bange for at jinxe mit liv, mig selv og Liverpools mesterskabschancer de næste 1.000 år. Jeg går i gang med at skrive ansøgning snart og håber at have en klar i næste uge. Åh bare de kalder mig til samtale – gør det nu, jeg er jo både cool, dygtig, pæn og efterhånden også rimlig hurtig.

I dag har været en træls dag, men den er sluttet godt. Mit humør har været skidt og så har jeg også svedt lidt. Her til aften har jeg været i biffen med Kasper, og det gik trods en skidt start rigtig godt. Kasper havde ringet og sagt, at han ikke havde røveren fuld af penge, så det skulle ikke være med A la carte menu inden filmen. I stedet aftalte vi bare at mødes til en kop Latte inden filmen, men da jeg stod og skulle ud af døren herhjemme, kunne jeg sgutte finde min jakke og dermed også min pung, som altid ligger i den, altså jakken. Jeg blev sur og tvær og var træls at høre på, men det dukkede jakken ikke op af. En teori om at underlige østeuropæere havde stjålet den i nattens mulm og mørke blev undermineret af Lene, der ringede til sin mor, som kunne fortælle at jakken da hang pænt på en bøjle i sommerhuset i Juelsminde. Hmm ingen penge, så Kasper, der skulle spare, kom til at give billet og kaffe. Kaffen inden filmen fik vi dog gratis. Filmen vi så, var Purity beats everything af Jon Bang Carlsen, der også skulle holde oplæg inden filmen, men han kom ikke. Der var nemlig ikke solgt mere end otte (8) billetter til foredrag og film, og så gad Carlsen ikke tage turen – derfor fik vi gratis kaffe. Det var nu meget fint, at han ikke kom, for filmen var altså ikke særlig god – den var faktisk tyndbenet, søgt og dårlig, så nu kan jeg skrive det på en blog i stedet for at skulle se manden i øjnene og sige det til ham. Efter filmen drak vi endnu mere kaffe og ordnede verdenssituationen. Det var rart. Kasper er rar.

Så er man så på vej i sommerhus med familien. Så kører man så af sted mod Juelsminde på en landevej. Så kommer der så en bil bagfra og lægger sig ca. 10 centimeter bag os og presser os ud i siden af vejen. Så blev jeg ligesom sur og rullede vinduet ned og råbte af tossen, da han overhalede. Så kan jeg lige som ikke klare folk, der kører så råddent, at det sætter andres ve og vel i fare. Så får jeg lyst til at sige: “Idiot”

Nå men ellers har vi haft en hyggelig tur i sommerhus. Vi er kommet hjem i dag, hvor jeg så lige har løbet en tur på 7,2 kilometer på 36 minutter og 37 sekunder. Det er pænt hurtigt, når man tænker på, at jeg er et læs.

Vores børn er stadig lækre. Her er ham Aske, og han smider sten i vandet.