Han er uden tvivl Danmarks største filmnavn i disse tider, og måske også gennem tiderne (kun Dreyer kan vel være med på verdensplan), og nu er han på vej i vælten igen. Den 25. december er der premiere på De unge år, som Lars von Trier har skrevet manuskript til. Filmen handler om Triers år på filmskolen og det skulle vist være en rigtig god sviner, som jeg vil glæde mig meget til at se. Det er ikke Trier selv, der har instrueret, da han som altid er i eksistentiel krise og ikke kan magte at lave film for tiden.
Trier har lavet fantastiske film som Europa, Dogville, Manderlay og Forbrydelsens element og han har heldigvis også lavet bras såsom Breaking the Waves. Han er altid klar med en kvik bemærkning, som også hans kommentar til Brians kulturkanon illustrerer meget godt.