Sommer

Det er ikke så trendy at snakke om vejret i finkulturelle kredse, men hvor er livet dog bare bedre og nemmere, når vejret er godt. 80 kilometer på racercyklen lørdag og en times tid på mountainbiken i dag i sol og gule marker og blå himmel. Og når så man kan sidde på terrassen og drikke lidt vino eller kaffe. Når man kan ligge og læse en god krimi. Så er det hele sgu ganske OK. Også selvom det ikke længere er ferie og man ikke er hverken i sommerhus eller på Fanø. 

Print Friendly, PDF & Email

Sommer

Siden sidst er vores bagesten flækket, men ellers er intet gået i stykker. Eller det vil sige, at cyklen punkterede på vej hjem fra job i går. Men så er vi vist også ved at være der.

Men det, der går mig mest på for tiden er nu liberal alliance. Jeg bliver så træt, når jeg hører deres snak. De elsker arbejdsgivere og vækst i en sådan grad, at det nærmer sig en sexuel psykose. Nu er lille Simon så også lige ude med lidt signalpolitik om kriminelle udlændinge. De er sgu det nye CD, og om nogle år er de væk. Jeg er træt af at alting er de arbejdsløse eller lønmodtagernes skyld. Jeg er træt af, at en latterlig kristen fagforening med rødder i indre mission pludselig er blevet et ikon for frihed. Saxo bank alliancen gør alt de kan for at manipulere med befolkningen, og mange medier hopper dumme og glade på vognen. Jeg brækker mig bare.

 

Print Friendly, PDF & Email

Alt går fra hinanden babe

Uheldene fortsætter. Affugteren i kælderen er utæt, så den lækker vand. Det er fjollet, når den skal gøre tørt. Hvem sagde Sisyfos? På jobbet var min spritnye IMac i dag ikke til at starte. Noget er helt galt. Den reagerer ikke overhovedet. Ingen af delene er dog min skyld. Tingene går bare i stykker. Man får lyst til at leve et mere simpelt liv.  

Jeg har købt fine nye hjul til min cykel, men tør næsten ikke sætte dem på sådan som ting går i stykker.

 

Nå skidt put pyt pyjamas med det.

 

Her er en dejlig, skør og sjov video.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

For Fanø da også

To fantastiske dage på Fanø blev det til. Solen var varm, svigerinderne søde og ungerne til at holde ud. Fanø strand er ekstraordinær fantastisk, slagteren i Nordby er vidunderlig og øllene fra Fanø Bryghus er sgu gode – specielt deres lynghvede kan anbefales.

Vi var tidligt hjemme i går, og kunne ved middagstid så nyde det fine regnvejr. Nyde hvordan kloakken løb blev fyldt og vandet strømmede op af afløbet i kælderen. Det er efterhånden en del år siden vi sidst har haft vand i kælderen. Derfor havde vi også meget skidt stående på gulvet. Det er Lene nu kørt på genbrugsstation med. Selv gjorde jeg rent længe. Og nu er det tørt på gulvet og nogenlunde rent. Senere i dag kommer Falck med en affugter og så bliver væggene sikkert også tørre. Vaskemaskinen er dog røget sig en tur. Det samme er strømforsyning til ADSL-modem, så intet internet til computerne. Det løser sig nok det hele. Nu er der i hvert fald ryddet ud i den kælder.

Print Friendly, PDF & Email

En god dag

I dag har i sandhed været en god dag. Gode dage, er når man får lavet noget. I dag har jeg klippet hæk og været på genbrugsstation. Jeg cyklede også lige en tur i den ret så hårde varme. Så fik vi sat en sprit ny trampolin op i haven. Og så kom naboens søn forbi og hoppede på trampolinen med Nana og Aske. Nu drikker jeg en iskold Paulaner, og vil snart se en dokumentar om gidseltagningen ved OL i München i 1972.

Print Friendly, PDF & Email

Hjemme igen til varm fryser og kolde tæer

Sommeren er forbi nu. Den nærmest fløj af sted. Ja den var faktisk næsten ikke til stede i vores to uger i Juelsminde, men vi havde nu en god ferie alligevel. Jeg tog min sædvanlige par kg på, men kom i god form med lange cykelture. Vi havde gæster, drak vin, spiste chokolade, spiste is, spiste mad, spiste is og drak et par øl og en god gin.

På vej hjem cyklede jeg igennem Vejle. Og ved åen i Vejle ligger fagforeningen 3F og ved siden af ligger Vejlegården. Det er sjovt, at de ligger lige ved siden af hinanden. De er ikke venner. Det interessante er, at en stor del af DK er inderligt trætte af 3F, der har lavet en blokade. Jeg spekulerer bare på, hvornår vi alle er blevet så skide neoliberale i det her samfund og skider på de lavestlønnede. Mange mener, at fagforeningerne bare skulle pakke sammen og lukke bixen, da alt er honky dory for arbejderne i dag. Hmmmmm var det 1400 danskere, der hvert år dør af stress? Og hvad ville der ske, hvis vi alle skulle forhandle vores løn selv? Jeg er ikke tilhænger af denne vej, men det er nok bare mig.

Nå, men nu er det blevet sommer, så jeg har vel ikke tid til at sidde her og skrive. Jeg må ud og i gang med noget, der har med solen og den tykke mave at gøre.

Det skal dog lige nævnes, at relæet herhjemme var slået fra, da vi kom hjem. Heldigvis kom jeg 45 minutter efter ungerne og Lene, så fruen havde nået at rengøre fryseren og var godt i gang med køleskabet. Føj føj føj.

Print Friendly, PDF & Email