Knud Romer er sur på facebook. Det synes, jeg er fedt. Jeg troede facebook handlede om at dele, men Knud mener det modsatte. Det er godt med holdninger, og jeg kan følge Knud et stykke af vejen. Jeg synes dog det er forkert at melde sig helt ud, men enig i at vi snakker med vores egne. Med folk med samme job og uddannelse og så videre. Men sådan er jeg også i den virkelige verden. Det er sgu sjældent, jeg hænger ud med havnearbejdere eller andengenerations indvandrere. Ikke fordi jeg har noget imod dem, eller alle mulige andre, jeg ikke kender. Jeg synes bare, det kan være svært at snakke med andre. Man kan selvfølgelig altid snakke fodbold. Og det er vel også igennem fodbold, jeg har mødt mest forskellige mennesker. Men hvem af mine nærmeste har ikke en længere uddannelse? Kan ikke komme på nogen lige nu.
Mens jeg skriver dette, kommer jeg i tanke om, at jeg faktisk plejer at være god til at snakke med mennesker. Da jeg arbejdede ved Post Danmark, var der jo en stor blanding af mennesker, og jeg snakkede med de fleste. Jeg toppede vist dengang. Måske man skulle til at komme lidt mere ud. I morgen skal jeg ud og snakke med sygeplejesker og sygeplejeskestuderende. Det er da lidt en anden slags end min nærmeste omgangskreds. Det skal nok gå godt.