Henrik Christensen

For anden gang på få dage har jeg slettet et indlæg fremfor at gemme det. Dumt, men også grunden til at alle programmer pånær mit blogprogram altid spørger om man er sikker på man vil slette inden man gør det.

Indlægget handlede om Ole Lund Kirkegård. Om at han i sin tid boede i Barrit, som ligger tæt på Juelsminde, hvor vi ofte er. Jeg cykler tit gennem Barrit. Og tænker hver gang på Ole Lund Kirkegård, der døde her en kold martsnat i 1979. Efter en tur på kroen fik han et slagtilfælde på kirkegården, faldt om og frøs ihjel. Det var den 24. marts 1979. Så vidt jeg ved, var han gået i hundene, og døde ensom. Manden, der skrev “Lille Virgil”, “Orla Frøsnapper”, “Gummi Tarzan” og mange andre fine bøger var død kun 38 år gammel. Han var en helt for mange i sin tid som skolelærer og blev Danmarks bedste børnebogsforfatter, men gik alligevel ned med flaget. Hvorfor?

Når jeg kommer hjem, vil jeg købe Jens Andersens Kirkegårdbiografi og blive klogere på manden. Man burde lave en dokumentar om Kirkegård. Gad vide om en sådan allerede er lavet?

Havde skrevet et længere indlæg om cykling, men det gik åbenbart tabt. I stedet kommer en lille historie fra det vidunderlige moderne liv. Vi ville give Line en afskedsgave inden hun og Anders tog til Dubai. Da de ikke skulle have ekstra at bære på, fandt jeg på at give dem et ITunes gavekort. Ind på telefonen og bestille og så tænkte jeg, at jeg sikkert fik det via mail, men oh no let’s go det gjorde jeg ikke. De har sendt et fint gavekort hjem til mig med UPS, men da jeg ikke er hjemme kan UPS ikke komme af med det, og hvis ikke jeg er hjemme tirsdag vil det blive sendt retur. Og mig der troede jeg var så skide smart. Troede nok også, at de evt. kunne smide i postkasse, men da det er værdi, så går den ikke. Damn. Line skal nu nok få sit gavekort på den ene eller anden måde.

I dag har familien været i Givskud Løvepark. Det var fint, omend det regnede en anelse. Nu regner det meget, men det er græsplænen vist bare glad for. Den hilser og ønsker god sommer.

Min næste novelle kommer til at hedde “Når far har børstet tænder”, jeg har cyklet 340 km, spist en del is, læst en smule Knausgård og drukket 4-5 gin og tonics. Jeg har også sagt farvel til Line. Lidt Tour er det også blevet til, men jeg har faktisk ikke drukket en eneste øl. Nu sidder jeg i skyggen efter dejlig cykeltur, ungerne ser “Up” for gang nummer 1.000 og hvis jeg er heldig laver Lene kaffe.

Mælken er stadig i køleskabet derhjemme og medicinforglemmelsen viste sig at være en bommert. Hvis man stopper med antidepressiver fra den ene dag til den anden kan der forekomme: indre uro – tjek, voldsomme drømme – tjek, søvnproblemer – tjek, irritation – tjek, svimmelhed – tjek og “stød” i hjernen – tjek. Rart at se, at netdoktor.dk havde de virkninger med, så man lige kunne læse det. Og godt, at vi fik en sending drugs til Juelsminde. Efter en pille og et par timer og things are back to normal. Det er ret skørt. Og nu kan familien komme til Legoland i morgen. Men det kostede en cykeltur og kaffe med Rikke og Marie. Og så har jeg slet ikke medtaget tæring på familiens generelle psyke. For satan, hvor har jeg dog en dejlig kone. Og smuk.

Og eftersom jeg stort set har sovet hele dagen, kan jeg sikkert ikke i nat, så mon ikke den står på Knausgård.

Glemt derhjemme blev både en liter mælk og min medicin. Mælken klarer naboen nok, og mon ikke et telefonopkald kan få noget medicin herover i det jyske. Ellers må Toyotaen og jeg et smut tilbage til Fyn, og det klarer vi også.

Jeg cyklede til Juelsminde i dag. Det regnede hele vejen, men værst var de første 75 km, hvor der var modvind, modvind og atter modvind. Jeg klarede turen, men ikke synderligt flot. Dog er det alligevel fint sådan at cykle 110 kilometer. Det må da gøre et eller andet for benmusklerne.

I morgen skal cyklen vaskes og vi skal have is på havnen uanset vejret.

Jeg synes faktisk den her video er blevet rigtig god.

Forbandet og fantastisk. Fint og fucking frækt. Forrygende ferie here I come. Cykler af sted i morgen, mens de andre napper bilen. Updates bliver nok få, men formen bliver god og hovedet koblet af.
Der skal læses og bades. Cykles og drikkes kølig hvidvin. Spises is og i Legoland. Det bliver ordentlig syg frådern.

Selvom jeg ikke er på Roskilde, kan jeg godt stadig være ung og frisk og høre den glade rock. I bilen i dag stod den både på The Gaslight Anthem og de der Beastie Boys. Det var fint omend noget varmt. Fik da både besøgt et plejecenter og et rådhus i Fredericia. I morgen er jeg bare i Odense, og fredag smutter jeg lige lidt til Vejle. Mandag lederforum, tirsdag Fredeicia, onsdag møde og filmredigering, torsdag filmredigering, fotografering og møde med fotograf om filmprojekt og fredag møde med ny chef og film færdig. Det er sjovt. Men glæder mig også til ferie og Knausgård.

Så er det ved at være tid til at tage på Roskilde Festival, og jeg glæder mig for vildt. Musik og telt og bajere og gang i den i seks dage non stop. Og sådan burde jeg nok blive ved, men fakta er bare, at jeg på ingen måde er et festivalmenneske. Bevares, jeg har da været på Roskilde, Midtfyn, Samsø og til dels også Skanderborg, men det er bare ikke mig. Jeg orker det bare ikke, og jeg kan slet ikke slappe af eller føle mig til rette. Roskilde 95 gik jeg meget rundt for mig selv. I 99 blev jeg syg og ville bare i bad og i seng. I stedet glæder jeg mig over, at den snart står på sommerferie i sommerhus. Jeg glæder mig over, at jeg skal cykle mange kilometer, og gerne komme lidt bedre i form. Glæder mig til sjove gæster og godt humør. Roskilde bliver uden mig, men jeg ønsker alle deltagerne en god festival. Jeg gad godt, at det var mig, der kunne nyde det, men jeg er sgu for magelig og neurotisk til det.

I lørdags var vi i øvrigt i Tranbjerg til familiehygge, hvor mine tre kusiner også var med. Jeg er vild med mine kusiner, men ser dem alt for sjældent.

Her er et billede fra en gåtur med Helmuth. Det var så fint.

Faldt lige over denne video, der stammer fra perioden efter mit ophold hos Jobcenter Odense. Der er af en eller anden underlig grund 225, der har set den. Sådan er det at være arbejdsløs. Det er jeg ikke længere, og i dag fik jeg endelig klippet en lille lærerfilm sammen.