Henrik Christensen

Har været træt og haft en møgdag med angstanfald og pis og lort. Sovet hele tiden og drømt ondt. Været sur på alt og alle og skabt dårlig stemning, men det er hvad det er. Har så lige fået at vide, at min tidligere postkollega Weise er død af kræft. Han var et fantastisk menneske, jeg desværre mistede kontakten til i de senere år. Weise var præst og jeg håber at han havde mere ret end mig, og at han sidder et sted og kigger ned. Verden er blevet meget fattigere og det er så pisse sørgeligt. Hvil i fred kære Weise – du var en ener og et fabelagtigt menneske.

Efter gårsdagens fadæse af en dag, er der ændret taktik i det lille hjem. Efter at have afleveret ungerne i morges hoppede jeg på raceren og tog mig en tur på 40 km. Så kom jeg hjem, arbejdede meget lidt, drak lidt kaffe på terassen og slappede lidt af. Så tog jeg ud til ergoterapeutuddannelsen og tog nogle billeder af de studerende og en fin folkevogn. Derefter hentede jeg the kids og tog dem med i Rema, hvor vi købte både is og chokoladekiks. Is og chokoladekiks er nu væk og vi ser fjerner og hygger. Jeg gider ikke være sur far, så nu bestemmer ungerne bare det hele.

En af de dage, hvor man ikke sovet godt natten før. En af de dage, hvor ungernes humør bare ikke går op. Hvor tiden føles lang og alt er oprydning og skældud. Hvor der er tårer og sure børn. Hvor far er dum og træt som en junkie. Hvor man intet når og intet får. Hvor man bare vil sove og være fri for alt. Men også en af de dage, hvor søde venner kom forbi med kage og boller. En af den slags dage, der nu er slut.

Jeg oplever en hel del på mit job. En af tingene er at skulle dokumentere forsøg på at lave bedre læringsmiljøer i forhold til madlavning i folkeskolen. Forleden var jeg således til åbning af Haver til Maver i Odense. Et fint fint projekt som gør livet og verden lidt bedre. Det er jo ikke lærernes skyld, hvis børnene har svært ved at lære – det er snarere de rammer de har at undervise i. De venner jeg har, der er folkeskolelærere er i hvert fald møgseje, og i stedet for at være efter dem hele tiden, burde man udvide deres muligheder. Hov – det var vist den radikale, der snakkede igen, men for fanden, hvor er der lidt tillid i det her land.

Af en eller anden grund kom der ikke lyd på klippet. Det er dog vildt nok i sig selv at se begge mine smukke unger på cykel.

Ja verden snakker måske om noget andet i dag, men den om det. Der er nyt fra Beastie Boys, og med deres lille film og fine fine album blev min dag lidt bedre.

Min udsigt siger blåt vand, blå himmel og sol over vores hovedstad. Klokken er 9 og jeg sidder bare her med lidt vand og bare tæer. Kunne ikke finde kaffen, ellers havde jeg siddet med en kop kaffe, da kaffe er fint om morgenen, uanset hvad andre måtte mene. Jeg er lidt ør i hovedet efter at have stået i fuld sol i mange timer i går, men mon ikke det går. Mon ikke min rødlige teint bliver brun igen.

I dag kan AGF rykke tilbage i superligaen, og Liverpool rykke på femtepladsen i Premiere League. Det kræver et point af de hvieeee og en sejr til de røde. Det sker nok ikke, men man har vel lov at håbe.

Åh Gud og stress og jag. Hvem der bare kunne finde den der kaffe.

På vej mod sydhavnen efter en dag med filmoptagelser til dansk cricket forbund. Er træt og glæder mig til kaffe med Niels. Føler mig alene i den store by. Savner frue og unger, da jeg er og bliver en tryghedsnarkoman. Savner også Helmuth. Byen er stor og grim i sommersolen og omkring mig drikker folk af dåser og ser ikke sunde ud. Nu blev det Glostrup. Der er langt endnu.