Henrik Christensen

Var til møde med kollegaer i dag. Sådan lidt et møde om min fremtid. Vi snakkede om arbejdet og hvordan vi skulle køre det videre, og jeg sagde, at jeg havde tænkt mig at give virksomheden et tilbud om at blive i hvert fald seks måneder til. Chefen kiggede på mig og sagde, at han ikke kunne se det ske (ingen penge). Og det er jo fair nok, og det var så det. Men det var det så ikke alligevel, for så sprang der lige en kollega frem. Hun havde lige undersøgt noget og forhørt sig lidt, og hvis man nu gjorde sådan og sådan, så kunne jeg blive. Og så kom den anden kollega og sagde, at man også kunne gøre sådan og efter lidt tid, så det pludseligt ud som om et job var skabt. Det var ret fint, og jeg blev helt stolt og glad. At jeg selv mener, at jeg har sat noget spændende i gang er jo en ting, men at andre også mener det, og synes det ville være tåbeligt at stoppe nu, er nu engang rart.

I dag var jeg i skoven med Helmuth. Jeg fandt en kastanje, som jeg puttede i lommen. Jeg mødte en mand, der savnede sin hund. Den havde været død i seks måneder. Den var blevet aflivet otte dage efter hans kone var død. Man skal nyde livet mens man har det.

Jeg har lagt planer for min fremtid. Det afhænger dog meget af andre mennesker og deres penge, så jeg kan ikke afsløre planerne her på internettet. Men jeg håber sådan lidt, at mine argumenter er gode nok til at skaffe mig arbejde i hvert fald indtil sommerferien. Men man ved jo aldrig. Hvis ikke det bliver til noget, tror jeg sgu bare jeg bruger foråret på at lave film og skrive om, hvor dumt fjernsyn er blevet med få undtagelser.

Og så er jeg i øvrigt utroligt glad for den nye plade med Manic Street Preachers, men det har jeg vist allerede fortalt.

Så tog fruen til Italien, og det i otte dage. Så nu er ungerne og jeg alene på Emilievej. I dag har vi været i Fruens Bøge og ved bageren. Vi har også set film i fjernsynet. Nu sover Nana og Aske leger med Lego. Lego er sejt.

Så kan man jo ikke lige sove, da man har sovet hele eftermiddagen. Min søvnrytme er smadret efter sidste uge, så nu sidder jeg da lige her og brænder en dvd og kigger lidt på internettet. Sådan går det jo engang imellem.

Det er i øvrigt blevet Rikkes fødselsdag, så tillykke og kram til smukke hende. Hun bliver gammel, men det siger vi ikke til nogen.

I dag skal jeg igen til Kolding og lege med pædagogstuderende. Jeg skal til Vejle på fredag og lege med pædagogstuderende.

Mit trådløse internet virker ikke på min macbook, så jeg har bestilt en usb-ting, der forhåbentligt kan afløse min airport, der ikke kan finde en skid længere. Måske fordi ungerne flere gange har spildt ting ned i computeren, måske fordi Mac ikke er perfekt eller måske bare fordi ting går i stykker i ny og næ.

Det er på en eller anden underlig vis blevet onsdag den 22. september. Kasper og Kasper har fødselsdag i dag, så tillykke til dem begge – sikke nogle dejlige drenge, som jeg ser alt for lidt til for tiden.

Jeg har haft travlt på det seneste. Det har været sjovt og så blev det afsluttet med en fin personalefest i fredags efterfulgt af herrehygge hos Søren i lørdags. Desværre koster det på fysik og psyke, så det er først nu her onsdag formiddag, at jeg er ved at komme ovenpå igen. Ingen søvn, ingen motion, for lidt mad og for meget alkohol kan dræbe selv den værste baggårdskat. Men jeg er på vej frem igen, og overvejer ligefrem en løbetur lige nu. Det bliver sikkert ikke til noget, men bare det, at jeg overvejer, er en positiv ting.

Jeg begynder at føle presset omkring min arbejdssituation, der snart stopper. Jeg skal nok finde noget nyt, men hvad og hvor, er sgutte til at sige lige nu. Nå jeg vil ud og kigge mig lidt omkring.

ps. har lige købt den nye plade med Manics og jeg er helt pjattet med den. De er nogle bonderøve og spiller bonderøvsguitar og har strygere og alt det gejl med på pladen og jeg elsker det. JEG ELSKER DET.

Det er søndag aften. Weekenden er slut, men den har været fin. Vi har bare slappet af. I går var jeg lige et smut nede i Odense for at hente en harddisk, og så var jeg lige nede og se afslutningen af en serie 3 kamp, mens ungerne og Lene legede på legepladsen ved siden af. I dag har jeg set AGF vinde 7-1 over Hvidovre – desværre så jeg den kun på computeren, men skidt nu med det. Så har jeg set afslutningen af 15. etape i Vueltaen, og så har jeg set Liverpool spille 0-0 mod Birmingham – desværre også kun på min lille mac. Og så har jeg set Blå mænd, og den var godt nok dårlig, men det er OK med mig. Jeg så også lidt af Mcbride, men den er også alt for forudsigelig og snart for kedelig at se, selvom det er søndag.

Altså er der blevet set uhyggeligt meget tv i weekenden. Jeg har gået meget i joggingbukser, og nu går jeg i seng.

Så er den kommet på Youtube.

Hvert år er der en naturvidenskabsfestival for danske skoleklasser fra børnehaveklasse til 3.g. I den festival er der også et masseeksperiment, hvor 1300 skoleklasser skal lave et fælles eksperiment. I år handler det om lyd og akustik. Så bad de mig lave en film, der kunne introducere emnet på en lidt skæv måde, og som kunne ses i klasserne inden læreren gik i gang med at forklare mere om eksperimentet.

Det her kom der ud af det, og jeg synes da selv, at den er blevet helt god.

“Hvad er din baggrund?”, sådan bliver jeg ofte spurgt. Hvorfor mon jeg får det spørgsmål? Det er altid, når jeg er i gang med noget arbejde. Hvad er din baggrund for at lave det, du laver? Jamen det er vel bare, at jeg er et velfungerende interesseret intelligent menneske, der kan lidt af hvert. Eller hvad? Jeg spørger da ikke mennesker, jeg møder, hvad deres baggrund er for at lave, hvad de laver. Hvilken baggrund har du siden du kan tage dig af syge mennesker? Jeg er uddannet sygeplejerske. Nåh OK, skulle bare lige tjekke, at du ikke var murer eller noget andet farligt. Men jeg er bare Henrik, Cand.mag. i dansk med sidefag i film- og tv-kundskab. Jeg har arbejdet mange steder i kort tid og få steder i lang tid. Ofte synes jeg, at jeg lærte mest af at arbejde som postarbejder. Det tror jeg sgu, at jeg svarer næste gang nogen spørger mig om min baggrund.

Hvor er det dog træls. Jeg kan stort set intet høre på mit højre øre. Det er træls, og en anelse synd. Jeg skyller og skyller og gør, hvad jeg kan, men intet kommer hverken ind eller ud af mit øre. I morgen er det mandag.