Henrik Christensen

Jeg har været i Vejle i dag og evaluere mit projekt. Og se fremad. Ved ikke hvordan det ender. Men det går nok. Jeg skal også til Vejle i morgen og se cykelløb med Tune. Jeg skal også til DM i Atletik, hvor min nevø skal løbe. Det er først lørdag. Søndag var jeg også på vej til Vejle for at se Vejle – AGF. Det bliver nok ikke til noget. Mandag og tirsdag skal jeg filme en mand med synsbesvær. Lørdag skal jeg til bryllup. Søndag skal jeg ikke køre Fyn Rundt, da jeg jo skulle til bryllup lørdag blev der sagt. Søndagen efter skal jeg dog køre Rundt om Horsens’ 100 kilometer rute. Jeg har også fået nye cykelbukser og ny cykeltrøje. Min cykeljakke er stadig fra slutfirserne. Jeg ved ikke, om jeg har styr på tingene, men det går nok.

Jeg har lige fået et brev af postbuddet. I brevet stod, at Post Danmark har en pakke til mig. Eller det vil sige, det er faktisk bare en film. Men jeg skal betale en importopkrævning for at hente pakken. OK fair nok vil nogen måske sige, men så læser man lige brevet færdig og så bliver det hele lidt uldent. Jeg har bestilt en film til 15 euro, hvilket vil sige ca. 120 kroner. Den er så blevet nappet i tolden, men den skal ikke fortoldes, da beløbet er for lavt. Men så skal der moms på, og det er 28 danske kroner, og det er vel også fint nok. Men så kommer balladen for Post DK tager et gebyr for dette. Et gebyr på 128 kroner excl. moms. Et momsgebyr excl. moms. Det skal der jo moms på, så det bliver i stedet til 160 kroner i gebyr. Altså en del mere end filmen inkl. moms kostede. Arggghhhh det er sgu ikke længere fair. Specielt når skidtet ikke skulle fortoldes, og når prisen stod på pakken, og så er det jo endnu sjovere, at det moms jeg skal betale af pakken er på 28 kroner, mens det moms jeg skal betale af momsgebyret er på 32 kroner. Altså mere moms af momsgebyr end skyldig moms. Ahhhhhhhhh – det er jo til grin. 160 kroner i gebyr. Ikke i bøde, ikke i afgift, men i gebyr. Ahhhhhhhh.

Nu er ferien sådan officielt helt og aldeles forbi, og jeg er startet meget forsigtigt op på arbejde. Det er fint. Vi har haft en dejlig ferie med mange gin og tonics, øl og gode venner. Vi har haft besøg af rigtig mange mennesker, og det har været super duper de lux hele vejen igennem. Tænk at så mange mennesker synes, det er sjovt at besøge vores lille familie. Og mange påstår endda, at de har nydt det. Henrik er meget tilfreds.

Cyklingen går også godt. Jeg har lige bestilt nyt cykeltøj, så jeg kan se lidt mere fornuftig ud, når jeg cykler. Min 7-eleventrøje fra 1989 sidder efterhånden lidt tæt, men hvor er det dog imponerende, at den stadig holder. Jeg gad godt have den trøje Radioshack stillede til start i på sidste etape af Touren, men jeg har ikke kunnet finde den noget sted.

Det er snart den 1. august. Det vil sige, at jeg har fem måneder tilbage af min projektansættelse. Og hvad skal der så ske? Jeg ved det som sædvanligt ikke. Måske de fastansætter mig i UCL, men det er på ingen måde, noget jeg regner med eller forventer. Og så vil jeg være 37 år og igen uden for det dersens arbejdsmarked, hvis jeg da er uheldig. Men det tror jeg nu ikke, at jeg er. Jeg er faktisk ret optimistisk. Min projektansættelse har faktisk været god for mig. Jeg har indset, at der er ting, jeg er god til, og at de ting jeg altid har været ringe til, ikke er så vigtige for mig. Når jeg er ude og undervise går det godt. Når jeg laver film, går det godt. Når jeg møder nye mennesker går det godt. Når der skal genereres idéer, går det godt. Når der skal laves timeregnskab går det knap så godt. Når der skal skriver beskrivelser om dit og dat, går det ikke så godt. Når ting virker forkerte og der går politik i lortet, går det knap så godt. Det er sgu fedt.

Og selvom nogen sikkert er træt af mine små internetfilm, har jeg flere idéer på i støbeskeen. Blandt andet mine små portrætfilm. Jeg har på nuværende tre emner. Den ene skal nok blive til noget, de to andre er nok mere tvivlsomme, men det handler om at få folk overbevist. Og så skal jeg have taget mig sammen og lavet mine film om Diers Klinik færdig. Det må jeg gøre i weekenden.

Og nåh ja, så var jeg da lige ude og cykle 40 kilometer her til middag. Det er så fedt.

Om jeg er pretty in pink, tror jeg andre skal bedømme. Men her til aften har jeg i ren 80’er nostalgi set filmen fra 1986 med Molly Ringwald og Lene. Altså Molly var med i filmen og Lene så den sammen med mig. Det var nostalgi af fin klasse, men filmen var nu ikke så god, som jeg havde håbet. Det kunne mange sikkert have fortalt mig, men så alligevel kunne de nok ikke. For i 86 var jeg 12 år og modtagelig over for alt, og derfor er den tid stadig noget af det største og mest nostalgiske for mig. Det er VM i Mexico. Det er Licensed to Ill med Beastie Boys. Det er Back to the Future. Det er Greg Lemond og Bernard Hinault. Det er Mølby i FA-cuppen. Det er Bruce med sin Liveboks. Og det er så meget andet. Det er også Breaking Away, som er en af mine absolutte yndlingsfilm af den slags. Den er godt nok fra 79, men jeg så den, da jeg var i den alder, og jeg var bidt af cykling. Lige nu ser jeg Bruce live fra Hyde Park – det er satanedme også fint.

Jeg sidder på sofaen i Odense med mine 90 plus kilogram plantet solidt. Jeg har problemer med at gå, hvis jeg sidder stille for længe, for jeg har så ondt i mine lårbasser. Det har jeg fordi, jeg absolut skulle cykle hele vejen hjem fra sommerhus. Fra Juelsminde til Odense, hvilket vil sige 112 kilometer. Det tog mig lidt under 4 timer, og det er det længste, jeg har cyklet siden jeg gik op i cykling for snart 16 år siden. Det var fedt, men nu kan mine muskler godt mærke, at de ikke er vant til at træde i pedaler i fire timer. Men det er sådan set bare fint, for jeg har ondt i trætte muskler og ikke i gamle led. Og det er fint.

Nu skal jeg lige se lidt Tour de France. De kører jo immervæk noget længere.

Der er ofte folk på besøg i sommerlandet. Det er rart. Det er afslappende. Det er grill og gin og tonic. Det er også rødvin og chokolade. Og Tour de France og ture til vandet og soft ice. Cykelture og nye spillere i fodboldklubber. Og ikke mindst er himlen ret flot.

Kærlig hilsen

Henrik

Jeg har genfundet en gammel kærlighed. Jeg er så småt begyndt at cykle igen. Sådan motionscykle for at komme i form. I fredags var det 40 med Jensen, så var det 30 i mandags og 50 i går. Det er så fedt, og i modsætning til løb, har jeg ikke ondt bagefter. Jeg er højest lidt træt. Jeg vil køre mig i form i løbet af sommeren, og når næste år starter, skal det være på en ny racer. Bianchien er fra 93 og kører fint, men skal det være, så skal det også være. Næste weekend hedder turen i øvrigt Juelsminde – Odense. Det bliver fedt.

Kærlig hilsen

Henrik

Det har kostet at være alene hjemme. I går gik jeg totalt sukkerkold efter Madelaine. Og da Touretapen var slut gik en livstræt Henrik til ro. 18 timer senere stod jeg op. Nu er der besøg af Kasper og Ida fra Århus. De er sammen med Lene og Aske gået til vandet. Jeg er ikke gået med, da det nu er Nana, der er gået kold i sommervarmen. Så hende venter jeg lige på.

Jeg synes i øvrigt, at det er lidt plat al alle danskere er vilde med Andy Schleck. For fem år siden var det Basso og så var det i 2008 Sastre. Selv holder jeg altid med de samme ryttere uanset, hvilket hold de kører for. Jeg håber inderligt Lance napper en etape i år, men tvivler dog lidt.

Kærlig hilsen

Henrik

Det har været en fin fin weekend. Jeg har siddet i en stol på vores terrasse og hygget med Søren. Vi var også på Banjos nye grillbar. Vi så også lidt Tour og så så vi VM-finale. Armstrong gik død. Æv. Og så holdte jeg og til dels også Søren med Holland. Hele verden elsker Spanien og deres små indendørsspillere, der scorer et mål pr. kamp. Hollænderne prøvede alt men tabte. Og verdens forargelse over deres spil giver jeg ikke noget for. Sådan er livet. Nu skal jeg til at komme i bedre form. Jeg kan ikke løbe eller spille bold pga. dumme smeter, så Biancien er fundet frem og i dag cyklede jeg fra Horsens til Juelsminde. Her vil jeg cykle ture fra inden jeg om et par uger vil cykle hele turen hjem til Odense.

Men mest af alt. Tak til Søren for en dejlig weekender.

Kærlig hilsen

Henrik